Måske skulle vi have praktiseret mere 'godnat og sov godt.'
Måske skulle vi helt generelt have været mindre førstegangs-forældre-agtige og mere strikse, meget mere strikse.
Måske skulle vi have leget (meget) mindre med ham på hans enebarns-præmisser og i stedet lavet noget seriøs voksenstyring.
Måske skulle vi have holdt hårdere på, at der ikke var havregryn før sengetid, når man ikke spiste alt sin aftensmad.
Måske skulle vi have råbt mere eller bare været bedre til at være autoritære; mindre eftergivende, bedre.
Måske skulle vi have trænet ham i lange institutionsdage.
Måske skulle vi ikke have sendt ham i en mærkelig børnehave, hvor børnene selv bestemmer, og hvor de må klatre i træer hele dagen.
Måske skulle vi have tvunget ham til nogle fritidsaktiviteter, selvom han ikke havde lyst.
Måske, hvis vi havde gjort alt det, havde vi ikke behøvet fysisk at bære ham ud af bilen, hæs af at råbe, rødøjet af gråd. Alt det tænkte jeg på vej hjem.
Så ville han være nemmere, mere lydig (fuck Erik Sigsgaard og Jesper Juul, jeg vil kraftedme gerne have et lydigt barn), mere almindelig, mere tilpasningsdygtig, mere voksenstyr-bar.
Og så så jeg billedet her på min telefon, fra weekenden; Sønne til familiefest, omgivet af folk, der godt kan rumme ind i mellem at blive skudt lidt med et maskinegevær af fantasi og luft, og nu tænker jeg:
Måske er Sønne helt ok, som han er.
Af en eller anden grund gør den tanke mig allermest ulykkelig.
Åh altså. Det lyder bare overhovedet ikke sjovt. Hele den her skolestart lyder bare uforholdsmæssigt svær. Og uden at være ekspert på området overhovedet, tænker jeg, at det bare ikke MÅ være så svært at begynde i skole. Og selvfølgelig er Sønne helt ok, som han er. Uanset om han består Erik Sigsgaard-/Lola Jensen-/Jesper Juul-testen eller ej. (En test, som ingen af mine børn i øvrigt ville tilnærmelsesvist bestå). Kram og tanker til jer alle - det lyder fannarme ikke som om, I har det nemt lige nu.
SvarSletTak. Og nej, nemt er det ikke... Det værste er næsten, at han jo reagerer rimeligt vanvittigt, når han kommer hjem. Og selvom vi godt kan se, sårn i princippet, at det jo er en reaktion på en voldsom og træls livsomvæltning for ham, så kan det godt være svært at huske i praksis, når han svarer igen for tusinde gang den dag. Så er det pludselig snublende nært at tænke "han er da også vanskelig... og vi har da heller ikke gjort det godt nok..."
SletSønne er lige som han skal være. Basta. Selvfølgelig skal børn være skoleparate (og det er sønne jo!), men skolen skal altså også være børneparat, og det er den ikke, hvis den kun kan rumme lydige børn.
SvarSletOg jeg ved godt at det ikke gør noget nemmere. Men hold fast i at han er lige nøjagtig det dejlige barn, han skal være. Det er sådan I hjælper ham bedst, er jeg sikker på.
Tusind kram fra tante Julka med klumpen højt i halsen, det er hjerteskærende læsning for tiden. Jeg glæder mig sådan til at besøge jer!
Tak. Og det er et fint ord: børneparat. På mange måder er den det jo, skolen; det vrimler med gode, velvillige, søde, kompetente pædagoger, der står på hovedet dagen lang for at lette reformdagene en lille smule for Sønne (og alle de andre!).
SletVi glæder os sådan, til du kommer!
Vel skulle I ej have gjort noget som helst anderledes. Sønne er jo et pragteksemplar af en unge. På sin helt egen måde. Men jeg tror altså, at I skal i gang med at finde en anden skole. Sådan som Sønne har det pt, skal ingen børn have det, når de skal i skole.
SvarSletKærlig hilsen hende, der netop har hevet sin 15-årige over i en anden klasse, fordi hun havde det stort set som Sønne i sin nye klasse på sin ungdomsuddannelse.
Tak. Og ja, ingen skal have det sådan - hverken din pige eller min dreng. Det går lidt bedre (siger vi til os selv) og efter forældremødet her forleden blev jeg overbevist om, at det ikke er skolen, der er forkert på den eller tolker reformen særligt striks. Det er selve lange-lange-lange-dage-reformen, der er vores primære problem - eller som går særligt dårlig i spænd med vores følsomme, stædige barn.
SletJeg er overbevist om, at I nok skal komme til at høste frugterne af alle de gode "opdragelses-mæssige" beslutninger I har truffet. Ærgerligt at det ikke er lige nu. Jeg har på fornemmelsen at vores sønner er meget personlighedsmæssigt beslægtede og er glad for at I er lidt foran i tid, så jeg også har én jeg kan få gode råd af. Jeg har 110% tillid til jeres forældreevner, og til at I gør/har gjort det rigtige for Sønne.
SvarSletMange hilsner fra én som ved lige hvordan det er, at ønske sig et mere lydigt barn :-)
Tak for tilliden! Forhåbentlig er jeres Sønne (selvom han hverken tegner eller er ret lydig...) af en lidt mindre følsom støbning end vores.
SletStort kram til jer. Vi har også skolestart og jeg er næsten sikker på, at det ikke skal være så svært som hos jer. Noget må laves om! Men hvad... er jo det store spørgsmål. Kram og god karma i jeres retning...
SvarSletWww.vivaestbella.blogspot.dk
Tak for karma. Vi har virkeligt brug for det.
Slet