Folkeskolen i hvid. Knækket hvid. Gullig-hvid. Karrygul.

Jeg skulle have skrevet noget mere fra den første uge. Hvor alt var spændende, og Sønne var glad, hvor Manden, hin optimistiske, var glad, fordi han tænkte, det ville blive sådan altid. Så ville jeg have skrevet noget om, hvor spændende det var, hvor stolt Sønne viste os rundt i sin klasse (hver eneste eftermiddag), hvor begejstret han var for at opdage, at han faktisk kan tegne. Den slags.

Nu er vi på tredje uge, og jeg skal saftsusemig tage mig sammen for at sige noget pænt. Men jeg har besluttet, at jeg ikke vil skælde ud over skolen, situationen, danske politikere eller vores samfund anno 2015 liige i dag... så her kommer de tre gode ting, jeg kan grave frem under galden og sorgen:

• Når Sønne er for ked af det til at komme ind i klassen om morgenen, er SFO-pædagogerne søde. Den ene dag fik han ligefrem et stykke slik (og slik på en hverdagsmorgen er for seks-årige vel som at vinde i lotto for almindelige voksne...), og i dag fik han lov at spille Mindcraft. Ergo: De skælder ikke ud. Det er da noget. SFO-pædagogerne forsøger faktisk generelt at afbøde de (mange, mange) blå mærker, skolereformen giver både Sønne og andre følsomme skolebegyndere. Det er da altid noget.
• Ind i mellem strømmer der rimeligt flydende engelske ord ud af drengens mund (jaja, selvfølgelig har de da engelsk, hvordan skal vi ellers nogensinde imødegå invasionen fra Kina og vinde Pisa-grandprixet?). Han siger ting a la myhatandmystickandmybrandnewshoes eller I like the flowers... Og han virker stolt. (Det er en SFO-pædagog, der har engelsk med de små. Og SFO-pædagogerne er søde og fokuserede på at lege og anerkende. Og så siger jeg ikke mere, for jeg vil kun sige noget pænt om skolen i dag).
• Forældreintra er smart. Jamen, det er det! Når nu ens supertriste (jeg mener selvfølgelig "naturligt trætte") dreng ikke har lyst til at tale om skolen, kan man se en udførligt beskrevet og overordentligt ambitiøs plan for ugen. Så har man da fornemmelsen af på en eller anden måde at følge med. Det er også positivt, at interfacet er så ringe, at jeg først i dag har opdaget brevet fra sidste mandag (!) om, hvilke lektier (!!) børnene skal lave. Den tid der er gået godt, kommer ikke skidt igen. Forfandenihelvede.


Det bliver bedre. Det viser al Sønne-erfaring, og jeg messer det ind i mellem mine fantasier om at lave en Andrea Hejlskov og/eller starte en seriøs revolution. Men folkeskolen-i-kridhvid-indlæggene kommer I nok alligevel til at skulle vente længe på.