Sønne og lykken og fødselsdagen og de usynlige fisk

I øvrigt er Sønne blevet seks. Jeg vil spare jer for talen om tiden, der bliver væk, og ih-det-var-i-går-han-lå-der-helt-ny-på-min-mave og så videre, og bare skrive med store bogstaver:

SEKS ÅR

Engang var vi ved at dø af søvnmangel og top-trodsig-trodsalder. Nu dør vi meget mindre, end vi smiler og går gangster-gangart og danser i stuen. Det gør vi!

Engang var han verdens mest ensporede bil-og-værktøjs-dreng.

Nu er han et multisporet bil-og-værktøjs-og-venne-og-lego-og-ninja-og-flyvemaskine-og-atlas-og-alt-muligt-menneske.

Blandt dette alt muligt andet er fiskeri, og hans blåblå øjne blev store og runde og lykkelige, da han åbnede gaven med FISKESTANGEN. Nu sover han med den om natten (!) og bruger så lang tid som muligt på at sidde i overkøjen hver aften og fiske imaginære fisk med ægte fiskekroge.

Ind i mellem kravler han op i dørkarmene og sidder sammenkrummet øverst oppe og klapper og vrikker med numsen. Eller han står strunkt på hovedet på en pude, så hans trøje falder ned og minder mig om hans runde, bløde babymave, selvom der kun er imponerende six-packs tilbage.

Søde, søde Sønne. Søde, stærke, seje, sure Sønne. Tænk, at det var lige præcis dig, vi fik.

(Og så blev det alligevel lidt en tale. Jeg er sikker på, I tilgiver mig.)