fredag den 28. november 2014

Hele to tanker

OK. Jeg har tænkt. Det er ikke nyt (heldigvis), men jeg har tænkt specifikt over det, jeg skrev i går, med at arbejde-arbejde-arbejde hele tiden. Uden at blive hverken specielt lykkelig eller rig af det.

For det første har jeg tænkt: Jeg arbejder faktisk ikke hele tiden. Det føles bare sådan. Fordi børnene er syge, og de skal passes med den ene hånd, mens jeg svarer mails og telefon-smiler til (ofte sure) mennesker med den anden. Effektivt arbejder jeg måske to timer på sådan en syge-arbejds-dag, men det føles som 12. Og bunkerne til næste (syge-)arbejdsdag bliver oven i købet større både på bordet og i hovedet. Løsningen her er tydeligvis enten af genmodificere mine børn til et bedre immunforsvar eller flytte til de varme lande. Hm.

For det andet har jeg tænkt: Det går over igen. Det plejer det. Det bølger op og ned, det freelanceliv, og nogle gange er det fyldt med mening og fleksibilitet og happy-happy, nogle gange er det fyldt med 70 timers arbejdsuger og stressgråd og for meget kaffe. Det er ikke en undskyldning; det er ikke for at sige, at det er ok at arbejde 70 timer om ugen, eller at man bare skal lade sig tæve af arbejdstsunamier uden modstand, eller at jeg ikke skal gøre noget for selv at styre i stedet for at blive styret. Hoppe ud af hamsterhjulet og kræve min ret til mere eksklusivt tørfodder og mere tid til at æde det. Den slags.

Nu vil jeg drikke kaffe (nydelseskaffe, helst, ikke stresskaffe) en halv time og ignorere den indbakke og det pis. Og eventuelt tænke mig frem til nogle flere oplagt-banale konklusioner. Og alternativer til at flytte til de varme lande. Jeg kan faktisk meget godt lide Danmark (inklusive vejr og folk, eksklusive politikere og medier).

2 kommentarer:

  1. Har du overvejet i en periode, at have et fast job? I stedet for at være selvstændig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan tro, jeg overvejer det tit :-) Men så sker der én af to ting: Enten kommer jeg ind i en god periode med frihed og maksimal meningsfuldhed osv, hvor jeg tænker, at freelanceliv er lykken. Eller også kigger jeg rent faktisk, og så er det dælme ikke meget, der er at komme efter i Aarhus til sådan én som mig.

      Slet