Ja ja ja, skoven grønnes, bøgen springer ud, instagram vælter sig i guldfiltrerede billeder af moderat udsprungne parcelhushække. Jeg holder alligevel på min ret til at være onsdagsvrissen.
Jeg havde naturligvis tænkt mig at skrive en liste over gode grunde til at være netop dét.
Altså vrissen.
Men nu har jeg glemt alle de gode grunde af ren og skær træt- og vrissenhed.
Vent... det var noget med lus. Som vi har. Og at arbejde så meget, så mit yngste barn siger 'jeg har savnet dig, mor', hver gang hun ser mig.
Så kan jeg ikke huske mere.
Nu er jeg faktisk ikke vrissen mere. Bare træt. Og fyldt med savn efter yngstebarn.
Hvis I hellere vil læse noget af én, der kan være vrissen og sjov på samme tid, og som er særdeles god til lister, skal I smutte over til min gamle (vrisne, sjove) buddy Louise på Omveje.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar