fredag den 22. marts 2013

Forårsvintersolsokayhed

Det er ikke fordi, jeg er blevet et nyt og bedre menneske eller pludselig har fået en ja-hat.

Men måske har jeg simpelthen klaget så meget over Beder im Schnee, at jeg er løbet tør for brokord. Måske kan dét godt lade sig gøre. Måske har jeg bare overgivet mig, fordi der simpelthen ikke er andet at gøre. Overgivet mig til vild forårsvinter, der gør verden udenfor vinduet hvidhvidhvidhvid. Og til mere kælk, mere sne i flere børnestøvler, mere sol på flere snedriver.

Glasset er hverken halvt tomt eller halvt fuldt, æh, det er fuldstændig stivfrossent - på en ganske smuk måde. Se selv.

1 kommentar:

  1. Når man først har kapituleret overfor vinterens insisteren på at indtage første bid af foråret...ja så er det smukt på en hvid og kold måde:-) Forårssolens stråler bliver endnu smukkere.

    SvarSlet