Siden sidst: Engle og djævle, kidnapning i en svømmehal, seks Mars-is og et helt lille nyt menneske

Hvor skal vi starte? Med BetteLiv, måske, som slet ikke er så bette igen, men som har fået sig Beders skæveste pandehår (klippet af undertegnede), og som for nyligt forsøgte at kidnappe en baby i svømmehallen. Se tyk, nøgen Livse for jer, slæbende af sted med flyverdragt-klædt bebs fastspændt i autostol. På én gang ømt og dramatisk.

Eller måske vi skulle starte med Sønne, der er en hjælpsom engel om dagen og en søvnløs satan om natten. Jo han er. Jeg overvejer hver nat klokken cirka to at lave noget crowdfunding, så vi får råd til ham Jesper Juul og noget seriøs søvn-intervention. Om dagen glemmer jeg det igen, for dér griner og leger og engler han og hopper lykkelig ned fra meget høje steder med sin nye ven Alfred, der "kun er lidt sort i hovedet, mor". Og holder sin søster i hånden, giver hende sutten, tager ud af bordet, rydder op efter sig selv og - som her - finder frisk halm til hønsene:

Vi kunne også starte med mig. Og mine arbejdsdage på rask væk 12 timer. Meget, meget usundt når man er en type med halvlet til stress, iggå. Så: Jeg har holdt fri! På selvstændig-måden, hvor jeg stadig tjekker mails mindst ti gange i døgnet, men hvor der også er plads til Mars-is (seks på en dag, så dygtig er jeg) og Netflix og sofa-lure. Dét er meget, meget sundt.

Men. Men-men-men-men-men. I virkeligheden burde vi starte et helt andet sted. Nemlig med hende her:

Asta Jip, min lillebitte niece og søsterdatter. "Min baby," siger Livse og vil gerne ae og trøste og klappe hende hele tiden. Sådan har jeg det også lidt. Altså, HVORFOR havde ingen fortalt mig, hvor fuldstændigt vanvittigt på ur-måden det er at blive moster? At moster-hed er den vildeste, ja, urfølelse, hvor hele kroppen lissom indstiller sig på at passe på flokken og, æh, gå ud og finde nogle nødder og bær og bisonokser at fodre sin barslende søster med, og på at gemme den bette ven helt inde på hjertet, hvis det skulle blive nødvendigt. Og hvorfor havde ingen fortalt mig, at i den situation er det helt-helt geografisk uholdbart, at barnet er i Brøndby, når man selv er i Beder? Hvad?! Der må da være nogle mostre derude, der kendte til tingenes tilstand...?

Jeps, det er Jip, vi må starte med.