Orange scene, tyreløb i Pamplona og andre forstadsillusioner

Hej-hej-hej, det er længe siden. Men alt er ved det gamle: Crazy arbejdssommer, hæsblæsende, bækken-værkende, børnehave-hjerte-smertende, rodet, søvnløst, fint nok.

Men der er også noget nyt.

Fx har jeg fået et kontor i en faldefærdig ølvogn. Det føles godt.

Og jeg har været medarrangør og skiltemaler på Beders største musikfestival nogensinde (nej, det siger nok ikke så meget. Men vi havde en orange scene og 350 glade festivaldeltagere).

Og jeg er blevet megasej til at køre bil når jeg selv skal sige det (og det skal jeg). Jeg har endda parallelparkeret, mens der holdt en taxa bagved og ventede. Selvom der var meget, meget god afstand til alle sider, vil trofaste læsere vide, at det svarer nogenlunde til at genneføre en ironman/svømme til Sverige/løbe tyreløb i Pamplona for almindelige, ikke-neurotiske mennesker. Og jeg klarede det endda næsten uden angstsved.

Vi er med andre ord rimeligt klar til efterår i carporten.