Ode til gulerodsstænger og brødkrummer og nespresso

"Hun skal ha' lidt mere mad, iggå Livse," siger Sønne, faren, og drysser brødkrummer og gulerodsstænger udover dukkestolen og det halve stuegulv, mens Livse nikker, så hendes tykke kinder hopper op og ned.

Jeg kigger på på afstand og bliver et øjeblik så tung af taknemmelighed, at jeg dårligt kan løfte koppen med lunken nespresso op til munden. Og jeg tænker, at det her er meget mere Pablo Nerudas 'ode til livet' end Dan Turells 'hyldest til hverdagen' og må styre mig kraftigt for ikke at afbryde legen ved at overkysse begge mine søde, sjove, grydeklippede børn. Åhja.