Hvad vi så går og laver?
Jo, Sønne er såmen syg igen. Kaster op og har feber og den slags. "Jeg skal gylpe op, moah!" The usual.
Og jeg hyperventilerer igen. Lige dele...
...uhygge (er der noget alvorligt galt med ham, siden han har 300 sygedage om året)
... stress (forfandenifuckinghelvede, bunkerne ligger der stadig fra januar, jeg har FEM vigtige deadlines om et øjeblik)
... og almindelig træthedsbitterheds-det-er-NOGENs-skyld-det-her-hed.
Vinterens skyld, fordi vi for fan aldrig er så syge her om sommeren. Bofællesskabets skyld, fordi NOGEN for hulan må glemme at vaske hænder, når de laver mad, siden Sønne (der ellers aldrig har været opkasttypen) kaster op hele tiden. Mandens skyld, fordi, well, han er i nærheden. Beders skyld fordi... Beder, iggå.
Nå. 2013 kan stadig nå at blive et godt år. Det kræver bare raskhed NU og eventuelt en plan for, i hvilket varmt land vi kan tilbringe næste vinter. Måske vi kan få status som klimaflytninge?
Og nu vi har ja- (eller i hvert fald ikke fuck-verden-og-dø-)hatten på, så lad os nyde dette billede af Sønne, der går tur med "vores hund, mor". Eller rettere - en bofællesskabshund, der løber en tur med Sønne i et raskt øjeblik i weekenden. Ind i mellem i småbitte glimt tror jeg faktisk på en tilværelse med raskhed, gladhed, arbejde om dagen i stedet for om natten og en puls på under 210.
Vinterens skyld, fordi vi for fan aldrig er så syge her om sommeren. Bofællesskabets skyld, fordi NOGEN for hulan må glemme at vaske hænder, når de laver mad, siden Sønne (der ellers aldrig har været opkasttypen) kaster op hele tiden. Mandens skyld, fordi, well, han er i nærheden. Beders skyld fordi... Beder, iggå.
Nå. 2013 kan stadig nå at blive et godt år. Det kræver bare raskhed NU og eventuelt en plan for, i hvilket varmt land vi kan tilbringe næste vinter. Måske vi kan få status som klimaflytninge?
Og nu vi har ja- (eller i hvert fald ikke fuck-verden-og-dø-)hatten på, så lad os nyde dette billede af Sønne, der går tur med "vores hund, mor". Eller rettere - en bofællesskabshund, der løber en tur med Sønne i et raskt øjeblik i weekenden. Ind i mellem i småbitte glimt tror jeg faktisk på en tilværelse med raskhed, gladhed, arbejde om dagen i stedet for om natten og en puls på under 210.
So not fair. Skal vi ikke bare sige at de børn, der var syge hele tiden, som små får jernhelbred senere i livet. Jo vi skal så.
SvarSletJo, det siger vi. Thi vi bliver nødt til at bibeholde troen på en form for retfærdighed i universet. Ellers kan vi godt gå hen og blive en anelse bitre i kanten.
SletJeg tror meget på bofællesskabet - at sønnen kan få en hund at gå tur med uden at I skal have alt det bøvl der følger med en hund!
SvarSlet