onsdag den 18. maj 2011

Sært

"Jamen altså, bare VENT og se, hvad der sker, når I får den lille. Det kan gøre de mest overraskende og positive ting ved sære børn at få en lillesøster eller lillebror."

Citat: Sønnes pædagog. Som godt kunne se, at ordet sær fik moren til at se farlig ud i øjnene. Så pædagogdamen skyndte sig at sige alt muligt om, hvor sær hendes egen ældste var, og at jeg var gravid på den utroligt pæne måde.

Jeg er i og for sig ret ligeglad med hendes egne børn, men smiger virker altid. Altid. Især på damer der jævnligt bliver beskyldt for at have tvillinger i maven. I hvert fald glattede jeg mine panderynker og tænkte, at det vel er vigtigere, at hun er god til at kommunikere med min sære søn - og det er hun - end med mig. Og da hun kiggede anerkendende på mine ben, der ikke længere passer nogen som helst bukser, tænkte jeg ligefrem, at hun måske havde ret. Han er da lidt sær! Se fx her, hvordan han tværer aftensmad ud over spisebordet - iført nattøj og psykojazz:

2 kommentarer:

  1. Min dreng er også sær på den fede måde, naturligvis.
    Han gik rundt med en spand over hovedet da han var halvandet, han er ligeglad med at alle drengene i børnehaven kaldte hans jakke for en pigejakke (de havde ret, men han var ligeglad) han har ofte et sæt fodboldtøj udenover sit normale tøj, han synger og traller konstant, han har sjove sætninger af volapyk han siger tit, bare fordi det får ham til at grine. Han siger at han ikke kan styre sin hjerne og den får ham til at sige fjollede ting.
    Han er sær, han gør tingene på sin egen måde.
    Men han er glad og har mange venner, og så er jeg glad. Sær kan være godt, fordi det også kan betyde selvstændig, kreativ, finurlig, egenrådig, selvsikker osv...
    Må mine billeder igennem, bliver lige inspireret til et indlæg om min sære søn - tak!
    Og hvor er han lækkermås med hørebøffer og 'the world is my plate'attituden :)

    SvarSlet
  2. Han lyder sød og sær på den nuttede måde, din dreng. Jeg tror ikke, pædagogdamen mente det helt så positivt om drengen her i huset, men det ignorerer vi...

    Jeg glæder mig i øvrigt til at læse mere om ham i dit ny-inspirerede indlæg :-)

    SvarSlet