søndag den 8. maj 2011

Og blomster og pandekager og zebraer og... kød-bh'er

Jeg kender ikke opskriften på hindbærpandekager og må således skuffe de, der kommer til Carporten via Google efter en opskrift på netop dét (andre populære søgninger er "carport rapport", "barselsdagpenge" og "falde i søvn selv" - de sager kan vi desværre heller ikke klare).

Men De Smukke (tidligere) Naboer kender heldigvis opskriften på de hindbærpandekager dér og er ikke bange for at cykle op og ned ad bjerge og bestige fire midtby-etager for at komme og kokkere for os. Jeg er stor som et hus og træt som en nybagt mor og kan ikke svinge mig op til andet end at piske flødeskum. Men det er også populært:


Dejlig søndagsstart. Og dejlig opfølgning med farmor&farfar-have, zebra-cirkus og vandren i det grønne. Alt sammen med kun lettere løsnet bækken og mildt plukkende plukkeveer. Mmm. Og min uhyre betænksomme søn havde oven i købet været nede og købe en bette mors-dag-buket. Meget fremmeligt af en to-årig, synes jeg. Så tilgives han lidt lettere sit natteroderi...

PS Af andre herlige google-søgninger, der fører uskyldige mennesker forbi bloggen her, kan nævnes "kød bh" og "faktamand." Kød-bh?! Come on. Gå ud og nyd solen i stedet for!

5 kommentarer:

  1. Åh søge-ord er sjove, bliv endelig ved at del dem! Endnu har jeg ikke haft noget der kan konkurrere med "kød BH",de mest brugte er "kulørte lamper" og "altanalfer"....og tillykke med Mors dag!

    SvarSlet
  2. Må jeg - som ret ny i det her blogland - spørge hvordan man finder ud af hvilke søgeord der fører til ens side?

    SvarSlet
  3. Hvor ser de søde ud de to gutter!

    SvarSlet
  4. Trine: Kulørte lamper og altanalfer - wauw! Vi er helt klart ovre i det festlige og nuttede i stedet for det kødagtige og bizarre...

    MDO: Du er på blogspot, så det er meget nemt; når du er inde på "bagsiden", hvor du skriver indlæg og sårn, vælger du fanebladdet status og klikker på "mere" ved overskriften "trafikkilder". Det giver mening, når du er der...

    TS: NEMLIG!

    SvarSlet
  5. Ahaaaa....tusind tak! Må med skam melde, at man ikke kan finde min side, - uanset om man googler "kød-bh" eller "faktamand"....hvilket jeg måske egentlig er taknemmelig for. Tak igen :o)

    SvarSlet