mandag den 14. marts 2011

Carport og forårsblues

Se, der er begyndende forår i carporten:


I humøret er der til gengæld rimeligt meget vinter. Altså alverden sagde det jo, da vi takkede ja til hus-fremleje; at det er vanedannende, det der med at bo i hus, og at det ville blive fælt svært at flytte tilbage i en lejlighed. Og jeg sagde "jajaja, men hvis jeg nu vandt alletiders gratis ferie i Thailand, ville jeg jo heller ikke sige nej tak, bare fordi det ville være lidt hårdt at komme hjem igen bagefter."

Lidt hårdt! Fuck. Det er helt vildt hårdt. Jeg troede slet ikke, jeg var sådan en hus-én. Men det var jeg. I aller-aller-højeste grad. Problemet er måske bare, at jeg stadig ikke har lyst til at arbejde mig halvt ihjel for at finansiere huset, eller flytte langt væk fra bedsteforældre og andet godtfolk for at få noget billigt. Jeps, jeg vil gerne blæse med mel i munden og bestemt ikke ligge som jeg har redt....

Venter I på en pointe? Der er ikke nogen. Ikke engang noget med, at vi ikke skulle have sagt ja til huset i første omgang. Eller noget med luksusproblemer og det rette perspektiv og blabla. Alt det ved jeg godt. Det gør bare stadig ondt i hjertet, når Sønne råber DER BOR VI, lige begejstret hver gang vi kommer hjem fra ghetto-fakta eller vuggestuen. Og når han løber ud i haven og nægter at gå indenfor, fordi - og ja, det er min fortolkning - kan mærke foråret, og pludselig igen har græs under hjulene:

3 kommentarer:

  1. For fanden i helvede, hvor jeg kender det! Jeg vil også det hele, men vil heller ikke bruge al min tid på at arbejde eller tælle småpengene for at se om der bliver råd til vinterstøvler. Vi bor lidt syd for Århus i en soveby af hidtil usete dimensioner, og jeg savner byen, livet, cafeerne, andre mennesker, nogen der ligner mig - Og jeg elsker vores lille have og trafiksikkerheden for min snart 6 årige. Hans verden er bare så meget større fordi hans bevægelsesfrihed også er stor. Årh, hvor er det svært.

    Stik mig en 1500m2 stor grund med læks hus på Rådhuspladsen til en billig penge og jeg er glad!

    Venter du på en pointe? Der er ingen, andet end jeg ved hvordan du har det!

    KH
    Carina

    SvarSlet
  2. Tak. Jeg elsker, når der sidder nogen i samme båd som mig... eller. Ærhm. Du forstår, hvad jeg mener.

    Det ekstra-sure (eller søde, alt efter humør) i vores situation er, at vi har... det hele. Altså vi bor knap tre kilometer fra midtbyen og er således i nogenlunde behagelig cykelafstand fra alt det sjove. Samtidig med, at vi er tæt på grønt og verdens fredeligste villaveje og haver und so weiter. Og samtidig med, at vi befinder os i et område, hvor vi aldrig selv ville have råd til at købe noget - heller ikke selvom vi gik i bare tæer om vinteren.

    SvarSlet
  3. Jeg kunne ikke lige finde et passende sted at smide en kommentar, så nu kommer den her. Tak for din skønne blog. Jeg følger troligt med fra min matrikel 12 km syd for Aarhus (kan altså ikke helt vænne mig til det dobbelt-A som Wammen & co. har fået indført). Ved ikke heller ikke helt hvor jeg vil hen med det her indlæg ud over at give dig et skulderklap og sige at jeg håber I bliver glade for den nye lejlighed. Sikken udsigt - og den bedste beliggenhed i 8000C aka Spelthghettoen :)

    SvarSlet