søndag den 30. oktober 2016

Økonomiske øretæver. Det senmoderne menneskes nye, spændende ekstremsport. Eller: At ha det som man har det #3

Perspektiv er noget sjovt noget. Man kan prøve at fremmane det kunstigt ved at sige perspektivsætninger til sig selv, der starter med i det mindste, for eksempel:
I det mindste er vi sunde og raske!
I det mindste har vi begge to (en slags) arbejde!

Det virker bare ikke rigtigt, vel, når grundfølelsen nærmere er panik over den pludseligt skrantende økonomi. Så er det ikke perspektiv men... selvhad og bonus-lede. Det har jeg dyrket lidt, som I kan forestille jer. Hvorefter jeg besluttede mig for at gå helt ægte i gungrende panik et par dage og så være konstruktiv og perspektivrende bagefter.

Så jeg gik i panik, ægte gungrende panik med hvæsen og hyperventilering og tårer og stampen i jorden:
Skal Ellinor så tidligere i vuggestue?
Hvordan fanden i helvede kunne det ske?
Skal vi så leje et værelse ud og bo sammen med en eller anden idiot?
Hvordan i alverden er det her lort sket?
Skal jeg så arbejde endnu mere under min barsel og blive endnu mere vanvittig?
Hvordan fuck er det gået så galt?
Og hvordan får vi nogensinde råd til jul?!

Den slags.

Og da jeg så havde hvæset og hyperventileret og grædt og stampet, skete der noget fantastisk:

Perspektivet kom helt af sig selv.

30.000 kroner er så mange penge, at vi virkeligt kan mærke det, iggå, på den dårlige måde. At vi virkeligt bliver rusket i. Men når der bliver rusket hårdt nok, bobler de gode ting sjovt nok op til overfladen. Ikke kun det sure, også det søde. Ikke kun panikken, også perspektivet:
Vi er (nogenlunde) sunde og raske.
Vores børn er pissesøde. Og glade.
Vi bor et dejligt sted med dejlige mennesker.
Det er bare penge, og ikke nogen livstruende sygdom.
Og vi har satme meget at være taknemmelige for.

Så der gik jeg i min træthedshavregrøds-halvdepression og kunne ikke rigtigt mærke det helt store og voldsomme. Så fik vi så mange økonomiske tæsk, at det næsten ikke var til at bære.
Så gik der et par døgn... og så blev vi i meget bedre humør end før?!
Satme skørt.
Prøv selv at gi' 30.000 (eller hvor meget I nu virkeligt ikke har råd til at miste) bort til et moderat dårligt formål - og få det meget bedre. Agtigt.


8 kommentarer:

  1. Åhr, det er da også bare pisse-irriterende når ting sættes i perspektiv før man selv er klar til det! Altså.... Men fedt at du sejrede, og nåede frem til 'det-ordner-sig-følelsen'!
    Hurra for skørt og skønt humør!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, iggå! Jeg skal nok lande igen, men hvor er taknemmeligheden dog en virkelig dejlig og overraskende gæst oven på den omgang.

      Slet
  2. Åhh, det er jo ikke fordi man behøver at svømme i penge. Virkelig ikke. Men der er ikke en mavepine ondere end den der handler om penge. Indtil det som regel løser sig på den ene eller den anden måde. Det er så rart når det med økonomien passer sig selv!

    SvarSlet
    Svar
    1. Økonomiske mavepiner er simpelthen noget af det værste. Vi har tidligere været der, hvor pengene fyldte ekstremt meget, simpelthen fordi de ikke var der (fordi vi havde købt en andel og et stort job gik i vasken og og og og), og tanken om måske at være på vej i den retning igen gjorde (og ind i mellem gør) mig helt angst og skør.

      Slet
  3. “Det er bare penge. Ingen er døde” er den vigtigste sætning at kunne. Jeg har lært den udenad.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja for fanden! Den er vigtig. Og rigtig. Min panik handlede om alt det, penge OGSÅ er: tid, bil, overskud... Men igen. Det er bare tid, bil og overskud. Vi har hinanden og vores gode helbred. Siger jeg helt uden ironi i stemmen, til min egen forbløffelse.

      Slet
  4. Vi har i så mange år skrabet og sparet, at nu manden har 2 fuldtidsjob, er det underligt når vi når den sidste dag i måneden og faktisk kan købe ind:) Men vi er med på det kan ændre sig i et spiltsekund så vi skraber og sparer stadig men egentlig bliver man rigtig go' til det:) prinsessepigen på 11 er glad for arvetøj - vi har en stor familie. Skønt billede og dejligt du landede på den anden gode side:o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er også normalt sparsommelige mennesker, lykkelige i arvetøj... men som altså (normalt!) også kan købe ind sidst på måneden. Vi har fluks indført en grøddag!

      Slet