torsdag den 13. oktober 2016

Dessertbaby

OK OK, vi er trætte og sundhedsplejerske-ramte og tyndisede og pjevsede og pressede og alt dét. Men neden under det hele er vi glade: Tænk engang at have en baby! At ligge dér, næse mod næse, og indsnuse blandingen af babyness og syrlig mælkelugt, mens hun gurgler og snakker og griner. At kramme hende, til hun falder i søvn, og til hun vågner igen med et smil, man kan mærke i hele kroppen, og alting bliver en boble af kærlighed og nærhed og tis og bøvser og babylykke. Tænk engang! Tænk engang at vi fik lov én gang til. Tænk engang, at vi har prøvet det så mange gange nu, at skyldfølelsen og den evige senmoderne forældretvivl som regel holder sig nogenlunde i baggrunden og lader den store, bløde glæde fylde hele hytten. Det var aldrig givet, at vi skulle have et barn til. Og at det barn skulle blive så fint og særligt og sjovt og helt perfekt. Men det fik vi. Og det er hun. Børnefamiliens dessertbaby, som vi nyder, nyder, nyder.

Sønne nyder det mest, når han ikke bliver hevet i håret.

8 kommentarer:

  1. Åhr, babylykkebobler - hvor ER det skønt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, iggå? Hvis ikke det ville være synd for alle de andre børn, ville jeg gerne have én til...

      Slet
  2. Åh, jeg kunne godt tænke mig en dessertbaby sommetider:o) Go' weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er det dejligste. Jeg har altid sagt, at jeg ikke ville have en efternøler. Ellinor er alligevel tæt på at være det... og netop derfor er der overskud til at krammekrammekramme.

      Slet
  3. Lige i det her indlæg taler du så meget til mit ønske om en enkelt bette dessertbaby mere. Ha en skøn weekend, og nyd, nyd nyd nu babylykke og boblen for mig os :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak i lige måde (med weekenden, ikke med boblen... med mindre du altså gør alvor af dit ønske?!). Det er så dejligt, så dejligt med en dessertbaby - sådan en man får, når den øvrige børneflok er blevet lige tilpas stor nok til at lege selv. Dejligt, dejligt, dejligt.

      Slet
  4. Kære du, lige præcis den dessertfølelse, du beskriver, kan jeg godt huske fra min barselsboble nr. 3. Og du gør det helt rigtige, når du lige stopper op - mærker - nyder - føler taknemmelighed.
    Jeg var et fortravlet fjols ved især barsel nr 2, hvor jeg jo ligesom havde en 3-årig i forvejen og jeg tænkte meget over, at jeg IKKE ville falde i den rille igen med den tredje og uigenkaldeligt sidste.

    At der så er meget rod, vasketøj, kørsel/logistik, træthed osv, det kan vi altid snakke om på et andet tidspunkt, ikke?
    KH Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan som du beskriver, var min barsel nummer to også. Vi havde Sønne på to, som aldrig sov, og jeg kan vitterligt ikke huske ret mange konkrete situationer fra Livs babytid (jeg kan læse tilbage på bloggen... det hjælper lidt). Og ja, her roder, og ja, vi er trætte, men hold nu op hvor er det dejligt og livets-mening-agtigt at ligge og snuse til dessertbabyen.

      Slet