mandag den 10. oktober 2016

Husk hvad psykiateren sagde

Min overbo er psykiater. Hun siger, at folk i krise ikke kan opfatte ret mange nuancer eller ret meget i det hele taget. Derfor skal man tale til dem i gajolvisdom og gentagelser:
"Du gjorde det rigtige!" (hvis de gjorde det)
eller:
"Din medicin hjælper!" (hvis den gør det)
eller:
"Det skal nok blive bedre med tiden!" (hvis man tror på, at det gør dét)

Jeg tror, at det samme gælder meget trætte folk. Fx mig. For mange nuancer og for meget information giver mig øjeblikkelig hjertebanken og klammosved på panden.

Som da min sundhedsplejerske var forbi og spurgte til, hvad der var svært i mit liv. Og jeg ærligt snakkede om at være ved at gå helt ned over at hente børn - men også (stolt!) om, hvordan jeg med jeres hjælp havde fundet på at lade storebroren sidde i bilen med sin babysøster, mens jeg løb ind i børnehaven og hentede mellembarnet.
Måske roste hun mig. Måske sagde hun, at det var fint, at jeg havde fundet en løsning. Men jeg er træt, træt, træt, og sundhedsplejersken kendte ikke psykiaterens regel om at tale i simple budskaber, så det, jeg husker bedst, er, at hun sagde HELT utroligt meget. Og af alt det hun sagde, husker jeg kun:
"Det er også vigtigt at have respekt for børnehavebarnet og ikke hive hende ud midt i en leg."
Og:
"Det er virkeligt vigtigt ikke at drive rovdrift på det store barns villighed til at hjælpe."

Jeg bliver helt ked af det, nu her hvor jeg gentager det. Mangel på respekt og rovdrift. That's me.
Løs lige den på en almindelig afhentningshverdag, hva'!
Klammosved og hjertebanken.
Men jeg er virkeligt også meget træt.

20 kommentarer:

  1. Åh altså, jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal skrive. Det er sgu ikke den mest optimale løsning, men den virker lige pt. for jer og så må det vel være ok? Kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Det MÅ være ok! Af de mange ting, jeg ganske givet traumatiserer min børneflok med on a daily basis, tror jeg ikke (i hvert fald ikke i klare, veludhvilede øjeblikke) at dette her er en af dem...

      Slet
  2. Jeg synes, det lyder som om, sundhedsplejersken lægger nogle voldsomme voksenord ned over situationen.
    Man kunne også sige, at det gør en storebror stolt og giver ham ansvarsfølelse at kigge efter sin lillesøster i et afgrænset tidsrum... Og at det for et mellembarn også kan være rart at blive hentet uden forstyrrende søskende, men bare af mor, som kommer efter MIG...
    Kram til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Se, det var jo det, der var min fortælling, indtil sundhedsplejersken kom og knipsede til den med sine kølige, velafsprittede fingre: at drengen faktisk voksede med ansvaret; at han var glad for at hjælpe og blive rost ægte og længe af alle voksne på sin vej for sin modenhed. Når jeg lige har fået en lur, vil jeg forsøge at stawle den fortælling tilbage på benene...

      Slet
  3. Som psykiatrisk sygeplejerske gennem mange år, må jeg gerne sige at sygeplejersker generelt er så utrolig fyldt med ord og nogen gange bare skal lære at holde kæft.
    Min mand siger det jævnligt når vi diskuterer - "du kan så mange ord, det kan jeg jo aldrig hamle op med". Jeg prøver at huske på det og stoppe med de mange ord. Ikke mindst når jeg diskuterer med mine børn (jeps, for de hører også tit alt for mange ord). I dag vil jeg begrænse mine ord og bare sige: "Du gør det rigtige for din familie" og "det bliver bedre med tiden"!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også selv alt for ord-rig. Helt generelt, men særligt slemt i forhold til mine børn - der bliver helt forvirrede og rundtossede af, hvor meget jeg snakker og forklarer og formaner og roser i en lang pærevælling. Om ikke andet må sundhedspleje-miseren tjener som reminder om, at vi selv skal snakke lidt mere gajolagtigt til vores familier...

      Slet
  4. Ej, come on, hun skal da på kursus, den sundhedsplejerske! Jeg prøver lige med lidt gajolvisdom hér: Hvis det virker for dig, så virker det for dine børn!
    Håber virkelig, at du snart får lidt ind på søvnkontoen....

    SvarSlet
  5. Min oplevelse med sundhedsplejersker er, at 9 ud af 10 i dén grad kunne trænge til at få kigget deres kommunikation efter i sømmene. Din sundhedsplejerske lyder som om, hun er en af dem. For s*tan, altså. Det er meget muligt, at alle de andre ord, hun brugte, byggede op til, at du gør det helt rigtigt, men det nytter jo ikke noget, hvis det, du bliver efterladt med, er ord som "rovdrift" og "mangel på respekt".
    Du gør det godt!
    Der bliver ikke drevet rovdrift på nogen.
    Og du lyder i dén grad, som om du har respekt for alle i familien.
    Punktum.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Punktum.

      Aj, ok, ikke helt punktum alligevel... Vi har tidligere arbejdet med at lave film om de sundhedsprofesionelles kommunikation til patienter, og jeps, der er megen velvilje og mange gode intentioner, men der er også virkeligt mange, der falder i samme fælde som sundhedsplejerskernes (eller: de ni ud af ti af dem...). Vi må lave nogle kurser eller noget - på en meget anerkendende måde, selvfølgelig...

      Slet
  6. Jeg er faktisk ret sikkr på at det store barn gerne hjælper. Og er stolt af det og udvikles på en fin og rigtig måde. Jeg tror det kom dumt ud fra hende sundhedsplejesken. For jeg læser overhovedet ikke at du driver rovdrift på andre end dig selv!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, altså. Jeg tror, sundhedsplejersken prøvede at nuancere - og tror som sagt, at hun også sagde en hel masse rosende og anerkendende, der bare druknede i mængden og det negative. Jeg forsøger at klamre mig til ideen om, at den store faktisk vokser med ansvaret, og at der intet går af mellembarnet ved at blive hentet lidt vel hurtigt i en periode.

      Slet
  7. Det er bare ikke i orden at sige noget som helst negativt til nybagte mødre med søvnunderskud. Sådan er reglen, og den burde din sundhedsplejerske kende. Sgu.
    Du gør det godt.
    Sønne gør det godt, og det gør ham stolt. Er jeg sikker på.
    Livse bliver hentet uden drama. Det er hun glad for. Er jeg sikker på.
    Det fungerer.
    Alt er godt. .. Altså, når du lige får sovet lidt mere :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Alt ER godt... også selvom vi ikke sover så meget, som det kunne være rart. Og nej, det er ikke i orden at snakke sådan der, selvom hun sikkert også har sagt alt muligt max opbakkende og rosende, som bare ikke trængte ind. Jeg har haft pænt mange sundhedsplejersker på vores pænt mange adresser, og der er kun én, der i sandhed var god til det: hun snakkede kun i korte, anerkendende parole-agtige sætninger. Virkeligt, virkeligt godt. "Din datter har det godt! Du gør det godt! Det er hårdt, men du gør det godt!" - den slags.

      Slet
  8. Det skal du glemme hun har sagt. Og I har fundet en rigtig fin løsning og du driver absolut ikke rovdrift på den store eller skader den mellemste ved, at be' hende skynde sig når du henter. Da prinsessepigen var 3 år og startede i børnehave, var den eneste børnhave de tilbyde mig en med trapper..... Jamen det gik ikke så godt og jeg måtte aflevere hende ved døren forenden af trappen og ringe når jeg holdte der, så en kunne bringe hende ned. Vi fandt en anden børnehave et halvt år senere. Men åh, hvis nogen havde sagt jeg drev rovdrift på min 3 årige pga det, ville jeg have røget i det røde felt!!! Jeg er ret sur på din sundhedsplejerske. Godt jeg bor på fyn..... Håber du snart får sovet lidt mere:o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! "Vi gør det så godt, vi kan - og det er godt nok!" må vi messe synkront og overbevisende...

      Slet
  9. Bare fordi man er sundhedsplejerske behøver man ikke have ret i alt hvad man siger.
    "Ignorer det du ikke kan bruge!"
    "Lyt til dig selv! (og os)"

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved det godt - altså at de professionelle langt fra altid har ret... Men ordene gør jo indtryk alligevel, især i perioder, hvor man er så træt, at det er svært at lytte til sig selv.

      Slet
    2. Det er rigtigt. Derfor bør de professionelle også blive bedre til at overveje deres ord.
      Selv øver jeg mig dagligt :-)

      Slet
  10. Det var mig, der i sin tid gav dig ideen med storebror i bilen - så jeg sidder her og bliver pisse sur på din sundhedsplejerske. Hun skal sgu da ikke slå gode ideer i jorden. Især ikke mine:):)
    Ej - seriøst; selvfølgelig skal man passe på at give børn for meget ansvar og selvfølgelig skal børn have lov til at lege færdig (nogen gange). Men jeg er 100 % sikker på at det er langt vigtigere at lære at tage et ansvar (som storebror) og føle sig som en del af en helhed (hvilket mellembarn gør, når hun hentes ud til hendes søskende). Jeg håber det er som du selv overvejer; om hun sagde en masse positivt og så sagde lidt af det andet. Men egentlig lige meget hvad, synes jeg hun ikke har varetaget sin opgave særligt godt, for hun burde - qua jeres historie omkring fødslen - og det, at du er småbarnsmor til tre have grebet det helt anderledes an og have anerkendt dig for at have afprøvet og fundet løsninger, der passer til jeres familie. Uden nogle men'er. Dét havde været en god opgavevaretagelse.

    Man kommer altid til at give og tage fra hinanden i en familie i perioder. Hos os er der kun to børn. De er store nu. Snart 10 og 15. Men der er også tidspunkter og dage, hvor de må bide i et surt æble, hvor de ikke lige får det, der er mest optimalt for den enkelte, fordi der er nogle andre forhold, der skal tilgodeses i familien. Så selvom storesøster f.eks er træt og teenage-agtig, så skal hun følge lillesøster til sport en gang om ugen, for at det hænger sammen. Og selvom lillesøster hellere vil læse en bog, så hepper vi på storesøster, når hun spiller kamp. Vi giver og tager - og alle er indimellem i centrum - men ikke hele tiden og dem, der har brug for mest, får mest. I den lange bane udligner det sig - og jeg er overbevist om at mine børn er ekstremt kompetente sociale væsener - netop pga den måde at anskue tingene på (og det bekræfter lærere, trænere mv os i hele tiden).

    Så hvil i dig selv - gør det, der er det rigtige for jer og mærk efter i dig selv; det er jo dig der lever dit liv. Ikke sundhedsplejersken (der sikkert er mellembarn og altid har følt at hun blev presset og nu ikke kan fralægge sig sin egen personlige historie i hendes faglige virke:))

    SvarSlet