torsdag den 15. december 2011

Endnu en grund til at hade shopping

OK. Mit liv er kedeligt. Jeg skriver kedelige stile om mit kedelige liv. Tænker jeg, når jeg læser, hvad jeg selv skriver. For det føles jo ikke kedeligt, vel. Det virker bare kedeligt på skrift. Nu er I advaret. Og har fået mulighed for at flygte over til kærlighedsføljetonerne hos Maren og Superheltemor. Kærlighed er aldrig kedeligt.

Here goes:

Dagen startede med en halv times skrige-flitsbue på et befærdet fortov. Oven i købet iført den altid opmærksomhedskrævende tvillingevogn og en meget blomstret frakke. Og, til sidst, skrigende baby. Oh de blikke vi fik...

Alle blev gode venner igen (på en eller anden måde, der fortaber sig i tågerne, men meget vel kan have involveret bestikkelse fra min side). Og så skyndte vi os i Bruuns Galleri (aka Århus' svar på Frygtelige Fisketorvet) for at købe en julegave, der pinedød SKULLE købes i dag. Men ikke så snart var vi ankommet, før der blev sagt "rød kode rød kode" i højtaleren - efterfulgt af en mandestemme, der truede med "serious accident" og bad os forlade centret omgående. Svært, når man har en stål-tvillingevogn, der i sig selv vejer cirka 15 ton, og alle rulletrapper og alle elevatorer holder stille. Og man følges med tre-årig århusianer, der midt i folkemylderet råber "hvorfor skal vi uuj, moah, hvorfor lukker den store butikken, moah?"

Ham den bette århusianer havnede i favnen på en fremmed mand, og venlige muskler hjalp BetteLiv, nu vågen, ned ad uendeligt mange trapper.

Action-packed.

Og så var den dag lissom kørt af sporet, fordi Bette kun havde sovet ti minutter, og fordi vi stod et mystisk, fortovsløst sted udenfor shoppingcentrets bagindgang og langt fra alverden. På en bund af fire timers nattesøvn og alt for få havregryn til morgenmad.

Men man kan jo klare meget, når man kun lige præcis er sluppet med livet i behold fra den brand eller bombe, shoppingcentermanden i den selvlysende vest mente, der var tale om. Så ved hjælp af adrenalin (og varm kakao, cafe-amning og nyindkøbte nissehuer) formåede vi at få den julegave dér i hus og holde os selv kørende så lang tid, at vi kunne besøge Almindelige Mennesker efter Almindelig Arbejdstid.

Nu ligger Sønne så i sin seng og råwer (sutteløst), at han vil have sin FAR ("du må GÅ mor. Jeg kan lide FAR. Du må passe på Livse!"). Og på stiften.dk står der, at der hverken var brand eller bomber i Bruuns, bare nogle fummelfingrede teknikere, der udløste en alarm. Eller noget i den stil.

Begge dele føles helt vildt uretfærdigt. Især når jeg stadig, her klokken kvart over 11, lugter af adrenalinsved efter al den eksplosionsfare. Primært faren for, at Sønne eksploderer. Jeg håndterer tilsyneladende potentielle brande&bomber bedre end eksplosivt barn. Måske fordi jeg ikke ville savne Bruuns Galleri, når det kom til stykket?

Nå. Godnat.

4 kommentarer:

  1. Du er altså en knag til at give os mindre action-packed barselsdamer én på opleveren her på bloggen. Tak for det! Men altså, sikken et cirkus!?
    PS. Uanset hvor frygteligt Fisketorvet er så er jeg det evigt taknemmeligt for at jeg fik overstået 65 % af mine julegaver den anden dag. Vupti vupti. Og så er det vist noget med at man bare kan bestille resten af dem på nettet og få dem leveret til døren. Siger mødregruppen. Det må prøves. Så slipper man jo for at gå ud i den virkelige verden som åbenbart er et farligt sted :-)
    PS Vil meget gerne ses til en kort julevisit hvis det kan lade sig gøre?

    SvarSlet
  2. Oh Bruuns Galleri - en ode til provinsen... Alle mine gaver bliver handlet online i år. Uden undtagelse. Mest fordi det ellers ville være mig, der udløste en kode rød i Bruuns Galleri og miles omkreds. Beware of the stressed out mama from Mårslet.

    SvarSlet
  3. Amazon står bag 90% af vores gaver i år. Hurra for nettet! Men hold da op hvor der lyder til at være gang i Aarhus!
    Jeg ville nok heller ikke savne Bruuns, når nu man tager i betragtning at jeg ikke har savnet det sted i de 16 mdr. jeg efterhånden har været det foruden.
    Da jeg puttede min knægt til middagsluren i dag sagde han iøvrigt: NEJ mor. FAR skal gøre det. Jeg kan godt lide far. Jeg kan IK lide mor. (..møgunger)

    SvarSlet
  4. Måske skal mit nytårsfortsæt være at holde mig langt, langt væk fra det frygtelige, hæslige center? Og eventuelt at keep my cool i lidt højere grad, når en vis tre-årig kun vil have sin far.

    SvarSlet