Når man smiler til verden... Nårhnej.
Når man piver til verden om det crazy i kombinationen hjemmegående og selvstændig, ja, så smiler verden tilbage. Og aer én virtuelt og tilbyder babysitning og hiver egne unger ud af institution for at playdate os.
Som i dag, hvor Sønne, Bette og jeg hang ud dagen lang hos vuggestue-body Mathias og hans mor. Der havde pyntet op til jul (modsat visse andre) og ind i mellem godt gad holde en baby. ("Hvad er det nu, din lillesøster hedder?" "Hun hejjer LIVSEPIVSE!" "Øh... Livse-hvad?")
Alle tilstedeværende børn opførte sig så eksemplarisk, at stemmerne i hovedet sagde aparte ting som "ih hvor er det sjovt og nemt at være forælder" og "jeg klarer det da meget godt" og "pyt med at han spiser så meget chokolade, det er ikke i sig selv tegn på, at jeg er en fiasko som mor."
Hvad bliver det næste?! (udover alt det arbejde, jeg skal lave i nat...)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar