Host. Så blev jeg 31. Hvis mine forældre ikke havde været forbi i weekenden med kage, er der en vis fare for, at jeg simpelthen havde glemt det. Hej voksen-voksen. Men også hej gaver, hej restaurantmiddag, hej et-enkelt-glas-rødvin-der-smager-af-mere-mere-mere. Og hej dagens højdepunkt: Mumford & Sons på repeat på Youtube, med Sønne siddende på skødet (der er scootere i videoen og dræn i ørene. Så kan den slags lade sig gøre):
Sønne forstod i øvrigt ikke helt, at andre end ham kunne have fødselsdag. Og insisterede hele dagen på, at det var HANS fødselsdag. Da den ikke gik, forsøgte han at forhandle sig frem til, at vi i det mindste begge to havde fødselsdag. Og da den heller ikke gik, forsøgte han sig med, at det måske kunne være hans fødselsdag I MORGEN...
Og til de (to-tre) unge læsere, der tror, at jeg stresser over min efterhånden tårnhøje alder, kan jeg blot sige som TV2: Kvinder er smukkest, når de fylder 31. Inden under de massive sorte rande, forstås.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar