torsdag den 6. januar 2011

Men det bliver vel bedre, når dagene bliver længere. Eller noget.

Da jeg oprettede bloggen, tænkte jeg, at jeg ville blive sådan en, der bloggede hele tiden. Og det er jeg også af natur, lissårm... har i hvert fald blogindlæggene flyvende rundt i hovedet hele tiden.

Sagen er dog den, at de alle sammen er fyldt med brok. Over søvnmangel, over det psykomarathon, denne her vinter har udviklet sig til, om frygten for at få barn nummer to, når det er så svært bare med et enkelt barn, om drengen der ikke længere vil være i vuggestuen og er så ked og pyller og umulig, om at skændes med Sønne hele natten og ikke kunne lade være med at være sur på ham om dagen også... og så videre. Men jeg er bange for at afskrække eventuelle barnløse læsere fra at få børn, hvis jeg begynder at gå i detaljer. Eller for, at læsere med børn skal synes, jeg er et tudefjæs. Og for, at jeg selv skal synes, jeg er et tudefjæs.

Så jeg skriver igen, når jeg har noget godt at sige, ikke. Det kommer til at ske væsentligt hurtigere, hvis nogen af jer kommer og tager en nattevagt eller ti.

6 kommentarer:

  1. Nej, altså, JEG vil gerne høre om dit liv råt for usødet og ned i mindste frustrerende detalje – men det er jo nok, fordi jeg selv brokker mig så meget. Men det skal altså gøre lidt ondt for at være rigtig godt, og så er det så meget desto bedre, når du pludselig har noget lykkeligt at skrive. I wan’t the real life – og det er altså ikke altid lige festligt, og da slet, slet ikke i januar. Åh, du godeste, jeg er virkelig selv tæt på en vinterdep. Nå, det var bare MIN mening.

    SvarSlet
  2. Hov, ved ikke lige, hvor den apostrof kom fra. Det hedder da vist bare want, hvis man vil prøve at være lidt smart på engelsk. Nåm’n, jeg er træt, egå?!

    SvarSlet
  3. Bette Mette - du trænger til at blive nusset og spise chokolade og måske endda gå en tur i biograf og drukne dig i popcorn og cola!

    SvarSlet
  4. hå, jeg gider godt ta' en vagt hos dig, hvis vi kan bytte lige over eller noget... ;) Der er altid grønnere på den anden side, eller hvordan er det nu, det er! Men ved du hvad, for mig hjælper det faktisk at blogge mig igennem møget, for nogle gange kommer jeg faktisk til at grine over det, når jeg ser det på skrift- men måske er det lidt sært at gøre?! Nå. Men man har jo enevælde på sådan en blog, så hvis du har lyst til at hælde vand ud af ørerne, så syns jeg egentlig at det er fint nok. Og en anden dag har du lige pludselig verdens bedste liv, men bliver det ikke kedeligt, hvis man kun hører om det pæneste? Det er lidt som en konfirmationssang... alt det sjoveste og pæneste på ét sted. Men også lidt kedeligt... Men god vind, der er jo enevælde, egås!

    SvarSlet
  5. Jeg synes det er fantastisk at læse din blog. Bloggen udstråler kærlighed og varme, og jeg nyder at læse den. Og så er den sjov! Normalt kan jeg jo genkende meget af det du skriver om fra mine egne børn (specielt Solvej). Det er også rart at kunne følge med i jeres liv selvom i bor langt væk. Jeg håber du stadig vil skrive alle de indlæg, som du kommer til at tænke på - også øv-indlæggene.

    SvarSlet
  6. Jeg er totalt enig med alle ovenstående! Både det med chokoladen og at det er herligt at læse din blog. Det kan godt være at der står meget om sygdom og den slags lige nu, men det er jo fordi i alle og især den lille fyr har været meget syge. Og det er da hårdt! Ud med det, det bliver ikke bedre af at du gemmer på det. Desuden får du altid skrevet det på en utroligt underholdende måde.
    Jeg længes efter nye indlæg. Din blog får mig altid til at føle at der ikke er så langt hjem som der egentligt er.

    SvarSlet