Vi har været til scanning. I ved; kittelklædt dame trykker meget hårdt på mave med kold, glidecreme-indsmurt dims og lydbølger tegner primitive billeder på en ophængt skærm, så man får tårer i øjnene over pludselig at se noget, der svagt minder om en baby.
Sådan var det i hvert fald, da jeg blev scannet under Sønne-graviditeten. Men der er sket noget med teknologiniveauet i det offentlige siden da. For bedst som jeg lå der og kiggede på den velkendte stregtegning, begyndte tegningen at snurre rundt, og pludselig åbenbarede der sig en baby. I 3D. Et lille, sovende menneske med tydelige træk og tynde arme holdt beskyttende op, så de halvvejs skjulte ansigtet.
"Nu skal jeg liiige se, om jeg ikke kan få den til at flytte de arme, så vi RIGTIGT kan se den," sagde damen, der ikke havde advaret os om den pludselig opdukken af 3D-alien.
Og så bøffede hun mig så hårdt i maven, at jeg tabte pusten og blev mor-ond i sulet over, at hun uden ordentlig medicinsk grund forstyrrede min stakkels sovende baby. Som om det ikke var slemt - og uhyggeligt - nok, at vi sådan lurede på den bette, uden den vidste det...
"Man betaler mange penge for det her ude i byen," meddelte damen så og forklarede, at 3D-teknikken skulle bruges til avancerede hjerne- og hjertescanninger.
Hun skulle vel bare lige øve sig lidt på det nye udstyr. Men hun kunne godt have advaret både os og bebsen inden chokket, synes jeg. Man har vel ret til en smule privatliv, selvom man er et foster. Og til en lidt urtet indstilling, når man er gravid og bare gerne vil have at vide, at alting virker, nogenlunde som det skal...
Det gør det. Altså virker. Og så skal vi i øvrigt have en pige, der pt. ifølge 3D-billedet ser ret alienagtig men sært nuttet ud.
På Hvidovre kører de stadig med 2d... og spørger om lov før de puffer til bebs der ikke vil vende rigtigt på trods af at mor hoppede og dansede og svingede med maven på bedste afromanér for at sætte lidt skub i tingene. Vistnok et stædigt kræ i vente...?
SvarSletTil gengæld blev den vordende far lidt nervøs over kun at se én arm. Indtil 2-d-konceptet gik op for ham - at scanningsbølgerne jo går lige lukt igennem.
Anyways, det lyder sørme godt med en nuttet pige! Møs fra OM
Nårh... Jeg ser 2D-bebs og 3D-bebs for mig hånd i hånd (begge med to arme). Og mødrene hånd i hånd med hinanden og kaffe. Du kan evt. opføre lidt afrodans imens, så kan jeg hoppe som en kænguru - det er noget, vi gør det meget i derhjemme for tiden ("kængurumor kængurumor NU," er der en der råber).
SvarSletNårh, hvor dejligt med vellykket scanning. Omend lidt puffende og creepy en af slagsen. Tænk, at nogen simpelthen giver 3D-scanninger ved dørene?! Troede også, at det var noget, man betalte kassen for...
SvarSletTillykke med den kommende pige :-)
Men hvad er det lige med de der 3D-scanninger - er de virkelig nødvendige? Er det ikke fagre ny verden, når den tager overhånd, eller vækker det fx farens faderfornemmelse i den grad, at det rent faktisk er rigtig smart?
SvarSlet(Jeg fødte selv, før de blev opfundet, så mit spørgsmål er helt oprigtigt - og sikkert håbløst gammeldags.)
Venlige tanker fra Louise
(www.holdaf.dk)
Jeg tror faktisk, de er meget far-venlige. I hvert fald er Manden & Morfaren markant mere begejstrede end Mormoren og jeg... Og på en måde kan jeg godt forstå dem; det er megaukonkret med sådan en bebs inde i damens mave, når de nu bare render rundt og føler sig helt som sig selv.
SvarSletOg nej, det var overhovedet ikke nødvendigt, at jeg fik en. Men hvis det er smart i forhold til hjerne- og hjertescanninger, så køber jeg ideen.
Jeg tror faktisk bare vi var heldige - om man vil - at scanningsdamen skulle øve sig og havde nogenlunde god tid. Normalt er det vist ikke noget, de sådan strør om sig med.
Ej ad til 3D! Det er jeg godt nok heller ikke meget for! De kunne da godt lige have advaret både inden puf og super invasive billeder.
SvarSletTillykke med at i skal have en pige, en af hver, det er jo det man drømmer om. Og det må de da kunne sige med større sikkerhed efter en 3D scanning, ik? Så var der da en fordel.
..og tillykke til Marie! :o)
Kan lige supplere med at de også scanner i 2D herovre (og meget grundigt), altså lige indtil det alvorlige er overstået, hvorpå de vupti slår den over på 3D, så mor og far rigtigt kan beundre vidunderet. Og helt ærligt så ser sådan et vidunder rimeligt freaky ud i 3D, især når det kun har bagt i 12 uger i mors mave..
SvarSlet