torsdag den 7. oktober 2010

Tre sager som der spekuleres på i Carporten

  • Hvorvidt man skal være stolt, flov eller direkte pinligt berørt, når Sønne drøner Kvickly rundt og fylder følgende i Morens indkøbskurv: Økokiwi. Økoappelsin. Økoavocado. Økospelt-riskiks. Ærhm.
  • Hvorvidt det er et tegn på, at tanker om krig og alverdens ondskab har sat ens hverdagsliv i sundt relief, når man slet ikke iriterres over at betale 900 kroner for vinterstøvler i størrelse 22. Eller om det snarere er et virkeligt, virkeligt dårligt tegn, at man ikke købte nogle støvler til 200 kroner i Kvickly og brugte resten på at Redde Verden.
  • Hvorvidt man skal være stolt af Manden, når han regner ud, at det med de nye vinterstøvler koster godt en tier om dagen at holde Sønnes fødder varme, forudsat hans vækst følger de normale kurver...

2 kommentarer:

  1. Man skal være stolt af sin søn og sin mand - de fås ikke bedre!

    SvarSlet
  2. Hehe. Sandt nok, sandt nok.

    SvarSlet