Vi tog hen på friskolen.
Altså den kommende skole.
Altså skolen, som ikke findes endnu, men som pt bare en dame med en ægte trang til kløgtig skolerevolution i nogle fine omgivelser på et tidligere plejehjem.
Altså skolen, som jeg i hvert fald lige havde brug for at se IKKE var noget.
For det ville være så meget nemmere, hvis damen var træls, visionen var træls, omgivelserne var trælse... og vi så kunne holde os til den Gode Gamle Onde Folkeskole med en eller anden form for ro i sjælen. Iggå? Nemt for os, nemt for Sønne. For hvem de venner der er så vigtige, iggå-iggå.
Der var bare ikke ret mange trælse ting, udover a) at skolen jo ikke rigtigt ægte findes endnu og b) at Sønnes venner skal gå i folkeren...
Så nu saver Manden med motorsav for ikke at blive vanvittig, og jeg sidder og rokker frem og tilbage med den sædvanlige valg-kvalme.
Mens Sønne er til prøve-skole-dag i folkeren og intet aner om det begyndende vanvid hos sine forældre.
Hold nu op hvor ville det være nemt, hvis vi troede på folkeskolereformen. På lektier. På Kina-modellen ("gør som jeg siger, thi jeg er læreren!"). Hvis vi nu bare var sådan nogle, der gjorde som alle andre uden at behøve at få kvalme eller save med motorsav. Sådan nogle der var lidt bedre til at tænke "det går sgu nok" i stedet for "tænk hvor fantastisk det ville være med en lille smule besværlig revolution"...
Men det er vi ikke. Nemme i det. Så om lidt slukker vi for motorsaven, tager noget kvalmestillende (kaffe, sukker) og tager forbi skolen og damen én gang til. Bare lige én gang til.
(Og hvis I nu skulle være blevet nysgerrige, så er det denne her skole, jeg fabler om.)
Der er mange kvinder i skolens advisory board. Jeg hørte engang på en mand, der var rektor på Ingrid. Han lød enormt fornuftig. Men det var ikke en god skole.
SvarSletHar I været til tilsvarende møde på folkeskolen? Der findes faktisk nogle helt okay lærere, der også. Lærere som siger, at man ikke skal presse børnene til lektier, hvis de har en dag, hvor de bare er for trætte, men bare lige skrive en besked til læreren om det, så er det helt ok.
SvarSletLærere som uddeler "pausekort" til de børn der lige har brug for 2 min. pause, - så kan de aflevere et kort, og gå ud og få et pusterum. Nogle børn har ikke brug for nogen, andre børn har brug for 3 på en dag.
Sådan nogle lærere har vi på "vores" folkeskole, som vi valgte, efter at den ældste gik på privatskolen i 8 år og derefter skiftede, fordi hun ikke trivedes i klassen, og både lærere og skoleleder var ligeglade. Ligeglade med mobning, ligeglade med aftaler som vi forsøgte at lave, ligeglade med alt.
På folkeskolerne i vores kommune uddeles der iPads til børn i 4. klasse (til at beholde resten af skoletiden), på privatskolen har de lige fået Forældreintra sidste år, - indtil da foregik alt på sedler, som dengang vi selv gik i skole.
På vores folkeskole er der smartboards i alle klasselokaler, på privatskolen er der ikke et eneste.
Privatskole kan være fantastisk, men er det ikke per definition.
Folkeskolen er ikke kun af det onde.
Gode overvejelser... og ja, vi skal helt klart have snakket med klasselæreren en (ekstra) gang og ikke lade det blive ved det underlige møde, hvor Sønne også var med. Og jeg er (desværre) helt med på, at privatskoler og privatskolen ikke pr definition er svaret på alle vores bønner. Min egen privatskoletid var - blandt andet - også et eksempel på dét.
SletJeg er i øvrigt ligeglad med iPads og smartboards, men til gengæld reelt bekymret for den skrøbelighed, du også beskriver, som jeg læser det. Altså at det vil være meget hårdt for en lillebitte skole at skulle slå hårdt ned på mobning fx, fordi de er bange for at miste elever - fordi de ikke kan tåle det. Og jeg er allermest bange for, at der blandt de meget få elever ikke er nogen, Sønne lige klikker med... eller at udvalget af legekammerater er for lille.
Til gengæld er jeg også ægte bange for folkeskolens lange skoledage og sære præstationsfokus. Og så er jeg jo lige vidt...
Jeg er enig i, at iPads og smartboards ikke er svaret på alt, bestemt ikke. Jeg synes dog heller ikke vi kan ignorere, at disse ting er en del af vores dagligdag, og vores børn skal lære at bruge dem, ikke kun til hygge som de gør derhjemme, men også til at lave præsentationer, film og hvad de nu ellers gør. Det er jeg ganske sikker på, at de får brug for senere i deres uddannelse.
SletDer er også det med privatskoler (er min erfaring), at det kan være svært at ændre noget som helst, hvis skolelederen ikke vil, - der er nærmest enevælde (og jeg har prøvet at være med i bestyrelsen, for at få ændret ting. Det hjalp ikke en hujende fis, for skolelederen nægtede bare - fx. at registrere sygefravær, selvom en bestemt lærer, var fraværende stort set hver uge).
På en folkeskole har skolelederen en leder, og denne leder har en forvaltning, en rådmand (eller hvad det nu hedder i de forskellige kommuner) og et politisk udvalg, som udstikker retningslinjerne, og som man kan gå til (men gid det aldrig bliver nødvendigt).
Jeg tænker, at en privatskole kan udmærke sig på det nære, de kan gøre lidt som de vil (fx. kortere skoledage), hvor en folkeskole måske ser det hele lidt ovenfra - der er visioner og mål for hvor man vil hen (for alle skolerne i kommunen).
Mht. de lange skoledage, så er det faktisk heller ikke værre. Min søn går i 4. klasse, og møder 8-15, 3 dage om ugen, og 8-14, 2 dage om ugen. Hvis ikke han havde været i skole der, ville han været i SFO (hvis han stadig gad) og ikke hjemme og slappe af eller lege med venner. Man skal huske på, at det hele jo ikke er tavleundervisning, som i "gamle" dage, der undervises jo på mange måder.
Det er faktisk lidt sjovt, for min søn har en bedste ven som går på privatskolen, og jeg undrer mig nogle gange over, hvordan de kan nå at lære noget. Vennen går i 3. klasse, og har de fleste dage fri 12,30, og så er der vist 1 dag til 13,30. Jeg synes jo nærmest det er ½ dag :o)
Iøvrigt - jeg er helt enig med dig ift. udvalget af legekammerater. På min søns årgang (de er 1 årgang - ikke 2 klasser) er der 56 børn, - det giver lidt bedre chancer for at finde venner, end 1 lille klasse, hvor der måske kun er 4 mere af samme køn. Omvendt, kan det også være, at de 4 lige passe til Sønne.
Det er dælme svært!
Hov, ved ikke helt hvor den sidste sætning kom fra...
SvarSlet