torsdag den 25. september 2014

Måske er det bare ligesom at læse et horoskop: Pludselig passer det hele


”Du skal ikke være bekymret for, om det er et eller andet slemt kronisk.”

Hun smilede beroligende, min praktiserende læge, og fortsatte:

”Jeg tænker umiddelbart bechterew, og det kan man få medicin for, så du behøver ikke se så nervøs ud. Skal jeg stave det for dig, så du kan google det, når du kommer hjem?”

”Jeg kan fint stave,” sagde jeg taknemmeligt og tænkte, at hun da var verdens sødeste, mest forstående, mest beroligende menneske.

...

Så googlede jeg bechterew.

Og blev pludselig ramt af en mærkelig blanding af total følelsesløshed og out-of-the-blue-smerter i hele kroppen.

Det varerede lidt, og så gik jeg i en form for chok, der varede flere dage. Hvor jeg var ude af stand til at være hverken et arbejdsmenneske eller et mormenneske og bare rokkede frem og tilbage mens alle mine 27 indre stemmer råbte højt af hinanden og Google og doktoren.

Bectherew, iggå, er en hæslig, forfærdelig, lorte-livslang gigtsygdom, som måske nok kan lindres med lidt binyrebarkhormon og måske nogle sjove biologiske medikamenter, men som altså er rimeligt invaliderende.

(Undskyld, hvis I lider af Bechterew og har alletiders liv. Eller nærmere: Godt for jer. Det er vist ikke et helt almindeligt perspektiv med den sygdom, så vidt jeg kan forstå på altid pålidelige Google)

Det, min læge mente, var altså ikke – som jeg troede – at alt nok skulle blive godt, at jeg ville komme til at gå igen, at jeg ville blive rask og (en eller anden ikke-invalid version af) mig selv igen. Det hun i virkeligheden mente og burde have sagt var:

”Du skal ikke dø i morgen. Det skal du være glad for.”

Eller:

”Du har formentlig en kronisk sygdom, der kommer til at have større og større negativ indflydelse på din livskvalitet, men hvad betyder det i det store billede, hvor mange mennesker har noget, der er endnu værre?”

Eller:

”Så længe du fejler noget, lægevidenskaben kan lindre (i hvert fald lidt), bør du være en glad og taknemmelig borger.”

Da mit chok havde lagt sig, besluttede jeg at kvitte googling til fordel for en meget bedre strategi: Fortrængning og ubegrundet optimisme. Det er lykkedes mig ligesom at beslutte, at jeg ikke har Bechterew men bare er almindelig bækkenløs. Og at det godt kan fikses. At jeg kommer til at gå fint igen. ALT SKAL NOK BLIVE OK.

Hvilket jeg har tænkt mig at sige til gigtlægen, som jeg har en tid hos lige om lidt.

9 kommentarer:

  1. Jeg er helt paf, blev du sendt ud af døren med ordene: ”Du skal ikke være bekymret for, om det er et eller andet slemt kronisk.” - uden nogen uddybende forklaring af, hvad det er? Slemt kronisk eller kronisk - det klinger begge noget barskt - og på ingen måde rart. Håber gigtlægen siger noget mere meningsfyldt. Tanker til dig fra forstaden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak-tak og tak. Det mest overraskende er, at hun på overfladen er så sød og rar - men altså i virkeligheden ikke rigtigt har forstået, hvordan patienter (aka mennesker) fungerer inde i hovedet.

      Slet
  2. For høvled! Tak for det, praktiserende læge - eller ... not! Håber, ligesom Rikke, at gigtlægen kan sige noget, der både giver mening og giver Bechterew et los i røven!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ikke et los men dog et lille uvenligt dap i ryggen... Jeg skriver et indlæg om det lige om lidt :-)

      Slet
  3. Hvad?! Det kan man da ikke bare sige uden at uddybe. Krydser fingre for, at gigtlægen har/havde både større ordforråd og bedre tid til at give dig en brugbar forklaring (som meget gerne også må være positiv). Bechterøv, gå hjem!

    SvarSlet
    Svar
    1. Bechterøv, nemlig. Det er også det, vi kalder det herhjemme! Og tak.

      Slet
  4. Åh, puha, altså! Stemmer i med de andre vedrørende utjekket læge der efterlader dig i Googles vold! Det kan man da ikke! Håber det går bedre hos gigtlægen og krydser fingre for positivt udfald.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var virkeligt mærkeligt - jeg tror faktisk, hun gjorde det i oprigtig (og helt misforstået) god mening.

      Slet