torsdag den 5. juni 2014

Vi er fulde af overraskelser. Og omsorg.

"Nåmen ER der så en reaktion på den børnehavestart, du har været så nervøs for?" forestiller jeg mig, at I empatisk hvisker derude bag skærmene.

Og jo. Det er der.

En (anti)søvn reaktion.

En voldsomhedsreaktion med skrig og skrål og spark.

En jeg-vil-under-ingen-omstændigheder-spise-eftermiddagsmad-i-børnehaven-reaktion.

Det er bare ikke reaktioner hos Livse, det nyslåede børnehavebarn, der har det som blommen i et æg. Det er reaktioner hos Sønne. Der passer på hende som en pylret mor, og får skænd-agtige kommentarer med på vejen fra (tåbelige) pædagoger for ikke bare at løbe ud og lege med sine egne venner hele tiden.

Selv har jeg en I-skal-kraftedme-møde-min-søn-på-en-anerkendende-måde-reaktion. Sådan er vi alle sammen så fulde af overraskende reaktioner.

Sønne på flyvergrill. Det er OK at være glad for larm og flyvemaskiner, åbenbart, men ikke at sidde og ae sin lillesøster, til hun falder i søvn i middagslur-rummet. Grrr, snerre-snerre.

8 kommentarer:

  1. Shiiit, nogle nederen pædagoger! Det er da både naturligt og skønt med en omsorgsfuld storebror - det SKAL da anerkendes! Jeg sender al mulig god karma i jeres retning for en god dialog med børnehaven.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-) Jeg har snakket med hans meget, meget søde (og anerkendende) kontaktpædagog, som straks forstod, hvad jeg snakkede om. Men det er sguda irriterende - han havde bare glædet sig SÅ meget til, at hun skulle komme, og han skulle være den store, og så får han bare noget, han oplever som skældud.

      Slet
  2. Nåååh, søde Sønne! Og de der pædagoger, ing' ... De skal da bare flette næbbet. Jeg er sikker på, at de (måske) gør det, fordi de mener, at han ikke skal tage så meget ansvar, men det er der cirka en milliard andre - bedre - måder at gøre på, end skænd-agtige kommentarer. Jeg er helt med dig på "mød ham på en anerkendende måde"-reaktionen. Håber, de tager det til sig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Yes - jeg er jo også helt enig i, at han ikke skal føle ansvaret som en tung byrde på sine spinkle skuldre (og det kan jeg naturligvis blive helt angst ved tanken om, at han måske gør...). Og det skal selvfølgelig være klart, at det er de voksne, der bestemmer og ikke ham. men for dælen altså. Det var allerede FØRSTE dag, at nogle af dem mente, at han burde rende og lege med sine venner hele tiden.

      Slet
  3. Sønne og flyvergrill - en dejlig dag i sol! Og med pølser "and ready for takeoff!"

    SvarSlet
  4. Åhrrrrrr!! Hvor er de kasse-tænkende, de pædagoger nogle gange altså! Super af sønnike :-)

    SvarSlet
  5. click here to investigate visit my explanation hop over to this site navigate here dolabuy louis vuitton

    SvarSlet