onsdag den 2. juli 2014

Fordi jeg er for træt til at interviewe andre end mig selv

Hvordan går det så med BetteLiv og børnehave, nu hvor I har været væk nogle uger på ferie?

Værre. Dårligt. Virkeligt ringe.

Kan du uddybe?

Jamen hun er så bundulykke og må holdes fast af en pædagog, så jeg kan gå. Gå ud og græde i bilen altså.

Men I har jo valgt den børnehave, frem for den hun kendte -

Ja for pokker! Det kan jeg så sidde og slå hovedet ned i rattet over, når jeg alligevel sidder derude i bilen...

Vil det sige, du fortryder?

Ja! Jeg føler mig som verdens ringeste forælder, at jeg ikke var bedre til at forudse, hvor hårdt det ville være. Det er alt for hårdt. Synes jeg.

Men det er hendes tredje dag efter en lang ferie. Tror du ikke, det bliver bedre?

Det håber jeg. Det skal det. Der er bare godt lige nogen, der må fortælle mig (og Bette), hvornår det er, det bliver bedre. Og hvor lang tid, der skal gå, før jeg skal stoppe traumatiseringen og simpelthen indrullere hende i den gamle institution igen...

4 kommentarer:

  1. Årh nej altså, BetteLiv da. Det var jo slet ikke meningen. Og det gik da så fint i begyndelsen? Men så holdt I ferie - længe. Måske er det 'bare' det, hun skal komme sig over? Jeg ved ikke hvor længe, du skal gå rundt med teflon på sjælen, for det er da bare alt for hårdt. Krydsede fingre - og tæer - for, at Livse snart genfinder sit gode humør og lysten til at gå i (den) børnehave.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Jeg havde glemt, hvordan det føles at aflevere et helt ulykkeligt barn. Det er simpelthen ikke til at holde ud. Og alt mit teflon er helt brugt op.

      Slet
  2. Av mit hjerte. Håber det bedste for jer - og ikke mindst Betteliv.
    Hvad siger storebror til det hele?

    SvarSlet
    Svar
    1. Av mit hjerte, ja. De helt rigtige ord. Med Sønne går det både bedre og værre. Jeg tror, jeg må skrive et indlæg...

      Slet