Lige om lidt skal jeg nok holde kæft om den vuggestue

Nåmen i øvrigt var vi til udslusningssamtale i Livs vuggestue.

Det var 40 minutters nonstop ros i en grad, så vi ikke vidste, om vi skulle grine eller græde eller bare læne os tilbage og lappe det hele sultent i os.

Vi gjorde alle tre ting. Især grinede jeg højt, da pædagogen snakkede om de områder, hvor Bette er skoleklar.

Skoleklar, ja.

Den lader vi lige stå et øjeblik, mens I beundrer mit intelligente, empatiske og selvhjulpne afkom og mine uovertrufne evner som mor.

Godt så. Sønnes vuggestuesamtaler var aldrig nogensinde var 40 minutters nonstop ros. Aldrig-aldrig. Mere sådan: "Pas på I ikke overstimulerer ham!" og "der er en del ting at arbejde med her." Hvilket får rosen til os som forældre til at føles både virkeligt kærkommen og en anelse... skudt forbi. Alternativt er det bare synd for Sønne, at han ikke har fået Livs mor og far.

(Jeg forsøgte netop at finde et gammelt indlæg om en samtale i Sønnes vuggestue, hvor listen over ting, hvor han var bagud, bare blev ved og ved... noget med hans manglende interesse for udklædning og for at lege-skrive sin eget navn. Sådan for balancens skyld, iggå. Men så fandt jeg bare den her gamle kritik af hans børnehave og har nu mest lyst til at drikke en meget stærk sjus, eftersom det netop er dér, jeg har sendt Livse hen i dag. Støn og prust og verdens længste parentes.)

Hvor kom vi fra? Nårhjo, Livs robusthed og klar-hed til verden.

Dermed også til børnehave. Som hun som sagt er startet i i dag. På trods af intense diskussioner om, hvorvidt man kan have laksko på i en udebørnehave eller ej, er det gået over al forventning. Hun hang kækt sit tøj på plads, sørgede for at fleecetrøjen ikke hang med vrangen ud, drønede ud til mooncarsene og råbte hej-hej. Stenhård mor-pessimist som jeg er, forventer jeg naturligvis en reaktion/kaos/snarlig gråd og tænders gnidsel... men det skal nok gå, iggå. Hvis man er en ret skolemoden to-årig, er man nok også moden til at starte i en børnehave under sin storebrors nævenyttige beskyttelse.

Bemærk lakskoene. Fordi vi er så helt utroligt fremragende (og trætte og konfliktsky) forældre, indgik vi naturligvis et sko-kompromis.