fredag den 13. december 2013

Ingen jul uden søvnintervention

Vores liv er:

Intens julelykke med våde luciaøjne, gløgg, glade julebørn og kun moderat snue

skiftevis med

fuldstændigt afsindigt, vanvittigt afkom, der nægter at sove og optager timevis af dyrebar aften- og sovetid med at stædighedstorturere først den ene så den anden så begge desperate forældre. Med avancerede trusler, som kun en fem-årig kan fremsætte dem, og ubøjelighed stædighed, som den kun kan se ud hos en to-årig.

Det første er generelt for fesent at skrive om, det sidste gør mig så træt og tung, at jeg dårligt kan løfte armene op til tastaturet. Hvorfor er de så skøre? Hvad er det, jeg gør galt?

Og hvornår kommer Lola Jensen forbi (nej, ikke Erik Sigsgaard. Han er altid på børnenes side) og redder mig og børnene og aftenen og julen? Hva'?!

7 kommentarer:

  1. Nej Sigsgaard skal tie lidt stille, med mindre han selv står med begge ben solidt plantet i børnelivskaoset. Kan I ikke drikke nogle gedigne juleøl, mens I holder fast i det-er-en-fucking-fase-strået?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg husker, at Sigsgaard (som jeg elsker i medgangstid) skrev noget a la: "Børnene ville altid gerne putte med deres mor, og selvfølgelig gjorde hun det, for barndommen er så kort." Gad vide hvordan de bøger ville have set ud, hvis de var skrevet af konen, der havde brugt et halvt liv på at få børn til at falde i søvn?

      Slet
  2. Hvis Lola kommer, må jeg så komme med?
    Du skal i øvrigt lige læse det her indlæg hos FruForstad (hvis du ikke allerede har været der): http://fruforstad.blogspot.dk/2013/12/det-sde-med-det-sure.html - tror lige det er brænde til dit kønsrollebål. Man undres.

    SvarSlet
    Svar
    1. Uha, jeg læste lige... ikke overraskende, men sandelig træls.

      Og måske vi skulle tage til noget Lola-foredrag og så befriende hende aggressivt?

      Slet
  3. Jeg håber virkelig, at vores institution ville have insisteret på at holde det alligevel. Vi var til Lucia den anden dag, og den ene vej gik der en pige forrest, så vendte de og det var en dreng der gik forrest.

    Jeg blev engang inviteret med til et Lola-foredrag i blog-øjemed (sikkert fordi nogen havde læst mere end et par indlæg, og tænkte, at jeg nok kunne have brug for lidt hjælp), jeg ville endda få en bog (jow jow). Men det var i KBH - og så meget ønskede jeg det alligevel heller ikke. Typisk at det kun er Københavnerne, der får hjælp af Lola. Vi er faktisk nogle, hvis børn udtaler blå "blå-å" og sort, såååårt, som også kunne bruge lidt Lola-love.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh fordømte KBH... Det eneste, jeg nogensinde er blevet inviteret til, er et eller andet økolanceringshalløj. På en Emmery's i København. Jeg følte mig på alle måder fejlcastet som livsstilsblogger. Tsk. Men måske jeg rent faktisk var dukket op, hvis det var Lola, de havde lokket med? Måske vi snarere skulle arbejde på at få damen til Århus?

      Slet
  4. Nu er det meget muligt, at jeg har fejlbedømt Lola lidt. Men er hun ikke også altid på børnenes side, lidt ligesom Sigsgaard? Selv om, bevares, vi ved jo alle, at børnene mere eller mindre altid har ret. Også når de vil have slik til morgenmad og råber, så ørerne er ved at falde af.

    Men ok - hvis Lola kan afhjælpe søvnproblemer (som vi i øvrigt - for første gang i 2 år - ikke døjer med for øjeblikket. Sådan da), så bliver jeg omvendt ...

    SvarSlet