lørdag den 14. december 2013

Søvnintervention #2

"Tror du, det er et udviklingsspring?" spurgte bofællen, da jeg bistert hvislede noget om Sønne og søvn.

Og jeg svarede (stadig bistert) noget i retning af:

Er det et udviklingsspring?
Er det decembers daglige sukkerchok?
Er det vores opdragelse, der ultimativt har slået fejl?
Kræver vi for meget af ham?
Eller for lidt?
Sætter vi for få grænser? Eller for mange?
Mangler han nærvær? Eller gulerødder, eller motion eller opbyggelige historier fra gammeldags børnebøger?
Er det bare en dårlig vane? Og skal vi i givet fald lave sådan noget skema-haribo-intervention?
Er det en fase?
Er det vanvid?
Er det julestress eller vinterdepression?
Er han så oversød så meget af tiden, at han bliver nødt til at reagere? Er det min skyld?
Er det fordi, der er nogen, der strenge ved ham henne i børnehaven?
Er det? Er det, hva'?!?

Det værste er censureret væk, for det kan ikke tåle internettets evighed. But that's how I feel. Og det er meget, meget trættende.

(Bofællen kunne ikke svare på nogle af spørgsmålene. Det er forståeligt, synes jeg.)

4 kommentarer:

  1. Hvis du finder et universal-svar,der også passer str. 2,5 år,så vil jeg gerne høre det! Eller,jeg hælder egentlig til at det er et udviklingsspring,hun har gang i. Men kunne de ikke nøjes med at udviklings-springe om dagen og bruge natten på at sove,så vi andre kunne gøre det samme?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det sjove (ok, sjovere er det heller ikke...) er, at jeg tager vores to-åriges vanvid i total stiv arm. Fordi jeg har set det før, og derfor 100 procent kan tro på, at det bare er a) normalt og b) en fase. Derfor kan jeg også bevare roen OG sætte klare grænser. Med Sønne bevarede jeg aldrig roen men blev komplet rasende. Og mine grænser var uldne, uklare og meget flossede i kanten... Sådan er det simpelthen bare så meget nemmere at være barn nummer to, nogle gange.

      I øvrigt mener jeg bestemt, at det burde vedtages ved lov, at børn kun må flippe ud FØR midnat og EFTER klokken halvseks om morgenen.

      Slet
  2. Ja det ville være så meget lettere for alle parter hvis man kunne springe direkte til barn nr 2 og en tusindfold lettere fødsel (for mit vedkommende,i hvert fald),meget færre bekymringer og usikkerhed og oversættelsesvanskeligheder,når lillen græder. Men så ville man selvfølgelig også blive snydt for alle de magiske førstegangsoplevelser og lykkebobbel-følelsen af at kunne kigge på sin baby i dagevis uden at skulle andet.

    Jeg stemmer på dig til næste valg,hvis du stiller op med nattero-valgløftet (og overholder det,forstås)

    SvarSlet
  3. Er det mon dig, der er inde i mit hoved, når jeg igen-igen tænker mig selv til døde over, hvorfor Øglen gør dette eller hint? Jeg stiller mig selv præCIS de samme spørgsmål ...

    SvarSlet