mandag den 13. maj 2013

Flugt og fisk

Jeg har efterladt min syge familie blandt rod og brækspande og uanede mængder tegnefilm og er taget på arbejde.

Oh, hvilken ussel mor og dame jeg er!

Oh, hvilken velsignelse med uafbrudt tid foran skærm!

Og med kaffe ad libitum!

Og med overspringsminutter ind i mellem til at kigge lidt på telefonbilleder og komme i tanker om, at de to små også kan gøre andet end at kaste op og råbe dummemordummemor. Fx ae nogle nyfangede bofællesskabsfisk:

9 kommentarer:

  1. Hurra til dig. For at være sluppet lidt væk. Selv de mest hardcore familiemennesker bliver sendt til tælling blandt syge børn, mænd, rod (altså mere end bare det der altid er) og fraværet af kaffe. Nu må det faktisk også godt snart tage at blive det der forår, alle taler om er på vej.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu er det her! Og det har bare at blive.

      Slet
  2. Lækre Livse helt i rød og Søde Sønne i blå, ha! De er skønne de to!

    SvarSlet
    Svar
    1. But of course! Huen er dog et arvestykke fra storebror, hvilket jeg ser som en form for formildende omstændighed.

      Slet
  3. Flugt fra syge børn, brækspande og rod er ikke bare tilladt, men helt nødvendigt, hvis man vil undgå at blive helt bims. (Og dermed en meget mere ussel mor/dame). Efter en (relativt) fredelig arbejdsdag har man forhåbentlig igen lidt elastik at gi' af, når man igen indfinder sig på den sygdomsbefængte matrikel.

    God bedring til alle, jeg håber, du undgår selv at blive ramt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak.

      Med fare for at jinxe alt: Jeg er stadig rask! Jeg ved ikke helt med det der elastik, men i det mindste undgik jeg at kaste børn ud af vinduerne. Win.

      Slet
  4. Flugt må være det eneste rigtige at ty til. Håber escapen og kaffen og fraværet af bræk gør godt:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gør ikke bare godt. Det føles fuldstændig livsnødvendigt.

      Slet