onsdag den 26. september 2012

Efterårschmefterår

Nåmen hvis man truer med et lykkeligt efterår, sker der selvfølgelig dét her:
  • Barn nummer et beslutter sig for at blive komplet hysterisk totalt umulig. Hvilket smitter, og det er ikke ret klædeligt for en dame på 31 at være komplet hysterisk. Slet ikke overfor en treårig.
  • Barn nummer to beslutter sig for at få noget Roskildesygeværk og bare generelt køre pjevsestilen.
  • Begge forældre beslutter sig for ikke at sove. Og glemmer derfor, hvordan man taler pænt til hinanden. Prust.
  • Oddergrisen beslutter sig for at være stuvende fuld af regnvåde mennesker, der stiller deres tunge, bøvlede cykler udenpå min tunge bøvlede cykel. Selvom de skal senere af.
Sikke mange dårlige beslutninger!

Jeg hepper nu stadig på efteråret. Og bestikker mine børn med popcorn og saftevand, selvom begge dele vistnok er haram. Men sukker og fedt har bare sådan en god instant-effekt på pjevs og hysteri. Og så drømmer jeg om nogle gange (især om natten) at kunne gøre som dem: Bare lukke HELT af...

4 kommentarer:

  1. Man skal passe på med at udfordre Nemesis. God bedring på alle punkter. Skønt billede ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg udfordrer Nemesis dagligt. Som en slags hverdagslivets ekstremsport. Det er lidt ligesom at udfordre Sønne...

      Slet
  2. Nej - det er sårn det er: Det går op og det går ned og set i bakspejlet er det faktisk ret godt.

    SvarSlet