mandag den 17. september 2012

Og nu ved I, hvad vi ønsker os i fødselsdagsgave.

I nat drømte Sønne om "gamle Porcher og gamle Ferrarier og gamle Citröener og gamle brandbiler i gamle dage, mor."

Selv drømte jeg, at de 20 kubikmeter usorteret babytøj i hjørnet på Livs værelse på magisk vis havde sorteret sig selv, og at hele værelset var blev ryddet op. Da min underbevidsthed så, hvor glad jeg blev for dét, gassede den op og lod mig drømme, at vi havde fået au pair. Og selvfølgelig en glad, deltidsagtig én, der arbejdede 100 procent indenfor rammerne af sin kulturudvekslingsaftale, og med hvem jeg jævnligt diskuterede mine politiske og moralske skrupler over at have et andet menneske til at arbejde for mig til en ringe løn... OG som sagde, at hun faktisk NØD at vaske tøj, som nogen havde skidt på.

Senere i drømmen fik jeg vistnok en ny cykel. Og min ansøgning om et Vigtigt Projekt blev kaldt "helt genial."

Og sådan er vi så skræmmende simple, Sønne og jeg. Selvom jeg dog godt vil give min underbevidsthed point for politisk korrekthed.

En Mercedes i ikke-ret-gamle dage men til gengæld med smuk nabo.

4 kommentarer:

  1. sød scooter bamse i baggrunden der!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, tænk, det synes jeg også :-)

      Slet
  2. Jeg drømte jeg kørte til Italien på en Puch Maxi for derefter at ende på en svensk Stripbar med mit arbejde!?

    SvarSlet
    Svar
    1. Du vil da gerne til Italien på Puch Maxi?! Det med den svenske stripbar er straks mere speget...

      Slet