mandag den 30. juli 2012

AO. Anonyme Overspringshandlere.

Første Ægte Arbejdsdag efter ferien. Indtil videre har den set nogenlunde sådan her ud:

"Næh, hvor dejlig endelig at have TID til at arbejde igennem. Måske jeg lige skulle starte med at læse lidt hos Dines og The Blogess. Og på Facebook."

"Fuck og død, der er gået en halv time! NU skal jeg igang, jeg har frygteligt, frygteligt travlt..."

"...når jeg lige har tjekket BT, min hemmelige men vigtige last."

"Jeg er et usselt menneske. Manden passer børn, inklusive pivsede Livse. Og her sidder jeg. På BT."

"Se mig. NU åbner jeg arbejdsdokument. Se mig, jeg skriver!"

"Så kan jeg godt liige tjekke, om Maria skriver noget klogt inde i Maskinrummet..."

"KOM SÅ DAME, SÆT IGANG! HEPHEPHEP, det her holder ikke. NU går jeg tilbage til arbejdsdokumentet igen."

"For hulan, det er svært, det jeg skal lave. Sguda ikke så mærkeligt, at jeg kommer til at overspringshandle, vel. Nå, jeg kan finde ham kontaktpersonens navn på Google..."

"... og så lige... læse lidt mere om ham. Måske det er vigtigt? Han har noget skægt hår på de billeder. Hvorfor er der egentlig ikke noget kaffe her? Måske jeg skulle spise min madpakke?"

"NU skal du igang. Hvor mange gange skal jeg sige det?"

"Ikke flere. Det er OK. Jeg er en usling. Det er bare fordi, det er verdens sværeste opgave, iggå. Og på en måde er det også lidt internettets skyld. Og senmodernitetens. Og NU går jeg igang. Når jeg lige har skrevet et lillebitte lynhurtigt blogindlæg."

...


19 kommentarer:

  1. I hear you - jeg skal også ha skrevet det der lorte speciale...så snart jeg lige har kommenteret den her blogpost!

    SvarSlet
    Svar
    1. M-hm. Og jeg skal lige svare. Det SKAL jeg. Kaffee im stadt onsdag? Som belønning, hvis vi ikke overspringshandler alt for meget?

      Slet
    2. kaffe onsdag lyder godt! Hvornår?

      Slet
    3. Fra noget morgenstund. Skal lige tjekke med nogle busser (!)

      Slet
  2. Haha, det er jo mig. Bortset fra, at jeg ikke har skrevet noget blogindlæg. Og har brugt væsentligt mere end en halv time på formålsløs surfen rundt. Men NU går jeg i gang!

    SvarSlet
    Svar
    1. ... når du lige har skrevet et blogindlæg. Ikke sandt? Prøv at tænk på, hvor meget tid og liv, vi ville have, hvis vi lod være med alt det overspringshandleri.

      Slet
  3. Nejnej, har ikke skrevet blogindlæg. Endnu. Til gengæld har jeg arbejdet i en hel time uden overspringshandlinger. Dagens rekord!

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er SÅ dygtig! Det må jeg også prøve. En dag.

      Slet
  4. På mit specialekontor var belønningen for begrænset overspring (eller produktion af det man nu skulle producere, overspring eller ej) en fredagsdrink. Hver mandag fandt vi alle på en målsætning for ugen, og der var ingen der havde lyst til at sætte fredagsdrinken på spil. Deraf konceptet ¨små drinksdeadlnes¨. Men altså, det var jo dengang før nogen fik børn. Gad vide hvad man gør nu. Drikker videre mens den arbejdsløse mand passer? Fucker alle deadlines? Ja jeg finder jo nok ud af det i overmorgen når jeg kommer tilbage til job efter over et års barsel. Godt man har Google og Facebook - det bløder nok overgangen lidt op!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Man belønner sig selv med kalorier i stedet for alkohol og gør de der deadlines endnu kortere, det var i hvert fald det, der virkede i dag: Jeg satte telefonen til at ringe efter en halv time, og så var der spegepølsemadbelønning, hvis jeg ikke har oversprunget, inden den ringede... Ja, jeg er en lille hund, der kun gør, som jeg skal, hvis jeg får pølse...
      (Og: Det er jo crazy, at du skal på arbejde lige om lidt?!)

      Slet
  5. Hey - jeg har en idé til en overspringshandling. Du kan opdatere din profil-beskrivelse i højre side af bloggen. Du er jo faktisk en landsbydame nu med mand og sønne og livse - og hylende shetlandsponyer og fællesspisning og what not i Bo Bedre Beder. Og når du har gjort det må du få en kop kaffe - evt. med Bailey.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åhtak (for virtuel Baileys) - og du har jo endda stort set formuleret den for mig :-)

      Slet
  6. Kunne godt bruge et støttegruppemøde i det der AO - bortset fra at det vel ville svare til at mødes i AA over en drink ...?

    Nå, og så tilbage til arbejdet. Kan lige nå en halv time inden frokost.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen jeg inviterer hermed til støttegruppe møde i Beder. Med alkohol (og overspring)!

      Slet
    2. (Seriøst. Det kunne være meget, meget hyggeligt. Og vi har en have så stor og fin og vild, at du ville juble af fryd...)

      Slet
    3. Pis. Nu gør jeg det igen ... Ingen AO-nål i mit revers.

      Men ja, for pokker, drinks og havevandring og bofællesskabsbesigtigelse i Beder lyder som et hit!

      Har købt bil for nogle måneder siden og er stadig ikke nået til det stadie hvor man begynder at bekymre sig over benzinregningen - eller miljøet - der skal bare nogle kilometer og noget kørerutine inder kølerhjelmen. Så jeg kommer gerne over broen :-)

      Fornemmer på den rundsendte ønskelistemail at vi ses til Karens navnefest i weekenden ?? Så må vi lige se at få sat en dato.

      Slet
    4. Jah! Til bil, bekymringsfrihed, besøg og navnefestplanlægning!

      Slet
  7. Uh, det kender jeg godt!

    SvarSlet