mandag den 19. marts 2012

Si. I am still internationally understimulated.


Dette er en søløve på Galapagos. Som vi engang sejlede hen til på noget sejlskib. Og dykkede lidt rundt med. Og sådan. Da vi var unge og smukke og barnløse.

Og jeg gad godt sige noget om, at det var dengang, og blablabla, og nu hviler jeg herremeget i mit jydske tobørnsmutti-liv og er bare helt i zen, når jeg triller rundt i Århus, verdens måske mindst eksotiske by, og drikker min lunkne kaffe.

Ha! Der er ikke noget zen her. I stedet drømmer jeg mig (og Mand og børn og eventuelt barnevogn) hen til skiftevis Galapagos, smukke Stillehavsatoller, Chile, Antarktis... og så videre. Og løber rundt i Århus og anstrenger mig for ikke at kramme uskyldige latino-turister ihjel af ren udelængsel og eventyrsavn. Det kan ikke blive ved med at gå. Det er i hvert fald farligt for latinoerne, og farligt for mit eget helbred. Og selvbillede.

Så jeg nasser på andres eventyr i håb om, at det kan gøre noget ved længslerne. Jeg læser fx med hos Andrea Hejlskov, der hev hele familien langt, langt ud i den eksotiske, svenske skov, on the rocks. Og hos Knirke Egede, der solgte lejligheden og stak af til Costa Rica.

Og jeg ser italienske og tyske (ja, tyske) film. Og savler ned i ex-kollegas kedelige bog om Malawi.

Og jeg er ved at finde ud af, hvordan Manden og jeg hurtigt og nemt og billigt og barnløst kan komme til Viggo-mors bryllup i Bretagne til sommer.

Og jeg er startet til yoga hos en flippet amerikaner, der med blid stemme siger "you carry this happiness around WITH you".

Men alle lappeløsninger til trods: Der, hvor min hapiness skulle være, er der stadig bare en stor, tung klump udelængsel. Jeg må snart bortrejse for ikke at implodere. Ikke bare til et bryllup i Frankrig eller en familieweekend i København (...) eller et par romantiske dage i Berlin oder etwas (gæt selv hvilken af de tre, der IKKE er på tegnebrættet), men rigtigt væk.

Til et eksotisk sted.

I lang tid.

(Og det er så nu, I fortæller mig, hvordan dét kan lade sig gøre. Med to børn og cirka nul kroner. Tak. Og jeg HAR været i Bazar Vest. Det var fedt. Men jeg gider ikke campere der dagevis, and that's what I need.)

4 kommentarer:

  1. Kongen på Tonga er død. Hvis det giver lige så meget oprør som sidst (selvom der kommer noget demokrati forrige år), så må det være en god dok. Jeg vil gerne med.
    I Tonga vokser børn lidt op på skift rundt omkring (læs bare Tavi fra Tonga), så det bør ikke være noget problem med børnepasning.
    Og der kan være en god sidehistorie med deres fantastiske forhold til homoer og transer.

    Plus side: varme, dykning, tykke madammer, siv som beklædning, hvaler, drinks.

    Faktisk en ret god ide, nu hvor jeg sidder og skriver (for det er faktisk heller ikke særligt sjovt at være lukket inde i det offentlige med udsigter til fortjenstmedalje om 40 år og varig depression om under 2)...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gør vi. Fandme! Overvejede i øvrigt at poste indlægget her på din fjæservæg, fordi jeg ved, du ved, where i'm coming from - men ville ikke spamme... Så det er meget smukt, at du straks kommenterer. Fundraisingmøde snarest?

      Slet
  2. Jeg havde det også sådan engang. Så tog vi til Anholt med vore små børn. Det er ekstremt eksotisk

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen øer ER eksotiske. Selv Tunø. Det er noteret.

      Slet