torsdag den 8. september 2016

Træthed. Smålighed. Kærlighed.

I dag fylder Ellinor tre måneder. Et kvart år.

Og jeg er så træt, at jeg startede med at skrive: I dag bliver Liv tre måneder. Flot. Vi snakker Niveau-tre-dødstræthed. Så meget træthed, at jeg startede dagen med at blive indestængt rasende over, at Manden tog et bad, når nu jeg havde været oppe den halve nat og i timevis allerede og skulle være hjemme med baby og vasketøj og hvad ved jeg dagen lang.

Det er svært at være træt og smålig og godt vide, man er dybt urimelig, så man ikke rigtigt kan ventilere træthed og smålighed men bare sidde og pruste, rasende og småligt med en baby i favnen. Men altså. Manden blev ren. Jeg drak kaffe og krammede Ellinor. Og allervigtigst: Jeg kom i tanker om, hvor rasende osv. jeg ville blive, hvis det var omvendt; hvis det var mig, der skulle på arbejde, mens han blev hjemme med verdens fineste baby (og verdens største bunke vasketøj). Og Elli smilede til mig med sutten i den ene mundvig a la cigar, og mit hjerte flød helt over med taknemmelighed over, at hun er min.

Hver dag er en gave står der på vores køleskab, og det er rigtigt. Også selvom den er pakket ind i trætheds-smålighed nogle gange, gaven.

11 kommentarer:

  1. Det var dog et helt vidunderligt livsbekræftende blog-indlæg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Hun er også et ret livsbekræftende bette menneske.

      Slet
  2. Nårh, hvor er hun fin :-) Og det hele værd og mere til, selv om hun blæser tornerose-agtig træthed ud over dig ind i mellem. Tillykke med et kvart år og en dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - og ja, det er jo det, det er. Selvom jeg af og til overvejer at sælge enkelte andre familiemedlemmer for noget sammenhængende søvn.

      Slet
  3. Ih, jeg synes virkeligt det der med at ville søge retfærdighed, når man har små børn, er det sværeste. For det hele kan jo ikke være fair så længe der er forskel på hvad far og mor kan bidrage med. Hørte nogen sige, at man helt skal se bort fra, hvad der bliver sagt i løbet af natten, når man har små børn. Jeg tror det somme tider ville være gavnligt at sløjfe morgenerne herhjemme også ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er meget retfærdighedssøgende, selv når jeg er udhvilet. Når jeg er træt, bliver det ligesom forstærket. Og det bliver jo aldrig lige eller retfærdigt?! Det er mig, der har brysterne og tiden og derfor alle børnene. Når det er bedst, er det ham, der bliver snydt for det mest meningsfulde i verden. Når det er værst, syder og bobler jeg af raseri over, at han aldrig kommer i nærheden af bare at forstå, hvor crazy det kan være.

      Slet
    2. Helt enig! Kunne (desværre?) ikke have sagt det bedre selv <3

      Slet
  4. Årh hun er en uimodtsåelig lille smuksak. Her gælder intet før kl 9.00, det er lidt snyd når andre kommer i bad.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, iggå! Nogle gange er det hele dage, der ikke burde gælde.

      Slet
  5. Åh, hvor en hun kær:o) Som fruen skriver, er det jo det hele værd og man glemmer hvor træt man var når du er ude på den anden side:)

    SvarSlet