onsdag den 21. september 2016

Men så kan vi da sætte flueben ved den første af efterårets 10.000 sygedage

OK, jeg græd en lille smule af raseri her til morgen, da Sønne hostede og snottede så meget, at det blev klart, at han skulle blive hjemme. Diskret raserigråd, selvfølgeilg, men alligevel.

Jeg skulle jo sove en formiddagslur! Jeg skulle jo sidde og glo ind i væggen efter nogle dage med lidt for meget gang i den! Stakkels mig (og lidt stakkels Sønne også). Og jeg kunne kun alt for godt huske, hvordan det var at være hjemme med Baby-Livse og Lille-Sønne, sidst jeg var på barsel.

Men så viste det sig - helt overraskende - at det er nemmere at være hjemme med en baby og en snart otte-årig end med en baby og en snart tre-årig. Helt utroligt meget nemmere faktisk.

Det er også helt utroligt meget nemmere at hænge ud med to børn end med tre, som jeg plejer.

(Og før alle tobørns-læsere stener mig for min arrogance, fordi to børn for helvede da kan være en stor nok mundfuld - eller værre endnu, stener sig selv, fordi hvordan kan jeg overskue tre, når to er vildt nok - vil jeg bare lige nævne den evige regel: Det er altid MEGET nemmere at have præcis ét barn mindre, end man egentlig har.)

Åhja. Vi overlevede altså og endda med moderat hygge. I morgen satser jeg meget stærkt på at sove en formiddagslur og glo ind i en væg.

Billedteksterne står jo nærmest i kø: Sygere er de heller ikke. Eller hvad med: De passer jo nærmest sig selv. Eller hvad med: Nogle gange er det bare så hyggeligt med en hjemmedag (ok, den sidste giver mig lidt ticks ved venstre øje...)

9 kommentarer:

  1. Nårhh, et fantastisk billede! :-)

    SvarSlet
  2. Det er nemlig rigtigt, det med, at det altid er så meget lettere at ha' et barn mindre end man har på daglig basis. Når jeg en gang i mellem taler med en kollega eller en veninde om at man skulle ha' holdt sig til ét barn, er der altid en klog sjæl (og det er IK' mig!), der siger, at dengang vidste man slet ikke hvor godt man havde det, så der var DET jo mega-hårdt. Så! Nu kan folk stene mig i stedet for.
    Bortset fra at du nok med statsgaranti hænger på sygedagene frem til din barsel slutter, så fik jeg lige lyst til at smide dette link: http://xn--skreliv-r1a.dk/?p=391
    God bedring til Sønne, pas på jer selv i den dersens livsfarlige sofa....

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er spot on, dit indlæg om sygdommens faser... Og jeg tror faktisk, at en del af mit raseri hang sammen med, at det ligesom pr default var mig, der var den. Ikke den mindste lille chance for et eftermiddagsmøde ude i byen, hvilket føltes MEGET uretfærdigt.
      PS Jeg håber ikke, du bliver stenet. Et klogt menneske sagde engang til mig, at man skulle forsøge at forestille sig, at man havde et barn mere, end man rent faktisk havde... og så organisere sig derefter og i øvrigt glæde sig over, hvor let det var at have to i stedet for (de falske) tre eller tre i stedet for (de falske) fire. Så nu prøver jeg at forestille mig, at vi har et umuligt fjerde barn - Bobo - som heldigvis sjældent er hjemme...

      Slet
  3. Skønt billede ♡ God fornøjelse med at glo ind i væggen i dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Måske er det en utopi, men i det mindste har jeg losset den store af sted, så man kan jo håbe...

      Slet
  4. Du har sååå meget ret, det er nemmere med et barn mindre og vi har kun 2:o) Så skønt et billede. Håber du får sovet og kigget ind i væggen i dag. Go' bedring med Sønne. Håber han er bedre i dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Gad vide, hvor mange børn man skal have, før reglen ikke længere holder? "Vi har 12 børn, og det er bare sådan en lettelse, når det kun er de 11, der er hjemme..."?!?

      Slet