tirsdag den 6. september 2016

Ammelitteratur: Og vejret skiftede, og det blev sommer og så videre

Jeg læser. Virkeligt, virkeligt meget. Det har noget at gøre med, at vi er bedst til liggende-krammende amning, Ellinor og mig, og at jeg på et tidspunkt mere eller mindre tabte iPad'en ned i hovedet på hende, da jeg lå og så noget Netflix... Jeg havde dårlig samvittighed i dagevis. Så nu læser jeg i stedet for. Og helst lette paperback-bøger, som jeg ikke behøver at være så bange for at tabe.

Senest har jeg læst Og vejret skiftede, og det blev sommer og så videre. Selvom den var tynd og let, sådan tykkelses- og vægt-wise, var den dælme tung. Jeg troede en kort overgang, jeg havde fået en depression, til jeg kom i tanker om, at jeg a) aldrig sover og b) var i gang med en bog om to små piger, der dør, og to forældre, der bliver pænt vanvittige af sorg. Ikke verdens bedste bog at læse, hvis man er et træt-følsomt menneske, der ligger og ammer en lille pige, kan man mene. Lidt a la dengang jeg så Changeling i babybio med Sønne...

Ikke umiddelbart verdens bedste valg af ammelitteratur. Og så alligevel. For der står fantastiske ting som det her: "Kari løfter barnet op, selvom armene er lige ved at give efter, selvom trætheden er en bjørn, der lægger sin fulde vægt oven på hende." Den bjørn ligger også på mig! Det er dejligt sådan at blive set og mødt af en bog, mens man ligger gemt af vejen på et halvmørkt værelse i en fjern forstad. Det er ikke så dejligt at blive momentant deprimeret, men det går jo over igen. Og bogen er fyldt med træthedsbjørne og lykkens blå himmel, sorg der sidder i porerne og fremtid der lugter på samme måde som gamle træer - og andre billeder, der glider lige ind i læsesjælen uden at virke skabede eller forcerede. Og den har lidt samme heldige effekt, som nogle oplever ved at se De unge mødre: Man føler sig som en bedre forælder bagefter, ene og alene fordi man ikke putter cola i sutteflasken/håndterer sine psykiske vanskeligheder fuldstændigt vanvittigt og alkoholisk. Ohyes.

Den er i øvrigt skrevet af en nordmand med det meget norske navn Pedro Carmona-Alvarez og udgivet af Turbine. Læs den!

6 kommentarer:

  1. Lykken er en god bog... Har du læst 'Forbandede yngel' af Anne-Cathrine Riebnitzsky? Den er fantastisk! Ja, nu bad du jo ikke om anbefalinger, jeg kunne bare ikke helt lade være...

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg vil megagerne have anbefalinger! Jeg bestiller i forvejen bøger hjem i sækkevis til det lillebitte lokale bibliotek. Men kan man godt læse en bog om forbandet yngel, mens man - lidt tyndhudet - ammer sit velsignede yngel?!

      Slet
  2. Jeg læste We need to talk about Kevin, da jeg var gravid med prinsessepigen og ikke anede om det blev en pige eller dreng:o) Som skøreliv skriver bad du ikke om anbefalinger men.... Den her er bare så go' The curious incident of the dog in the nighttime. Den er virkelig go':) Fåes i paperback:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Og det med paperback er i sandhed vigtigt...

      Slet
    2. Ja, den er også bare rigtig god, Mette! Jeg læste den på dansk (det fungerer nu engang bedst for mig), der hedder den 'Vi er nødt til at tale om Kevin' af Lionel Shriver. Man skal ikke se filmen, dog...
      Vedr. 'Forbandede yngel' så er det en hård bog om skæbner og omsorgssvigt. Og man hyler undervejs, men man smiler også. Læs den (men måske du alligevel skal vente en måned. Eller to). Den kan godt kræve lidt teflon.

      Slet
    3. Jeg har set filmen, skøreliv og den er hård. Men jeg synes også den go'

      Slet