lørdag den 13. august 2016

Tynd is, tung autostol, fanden på væggen og i afhentningen

Jeg er typen, der holder meget af at male fanden på væggen. Så kan han lissom hænge der og kigge ned på en virkelighed, der endte med at blive meget finere og bedre, i hvert fald i sammenligning med forventningen.

Derfor brugte jeg også en masse energi på at forhåndsstresse over den daglige hentning. Både over det manuelle gear, naturligvis, men også over hvordan mig og Ellinor skulle bære os ad med at komme ind i bilen, ud i børnehaven, ind i bilen igen, ud i skolen, ind i bilen igen... uden at bryde sammen i sind, bækkener og babyhjerter.

Nu har vi så hentet, Ellinor og jeg, i over en uge. Og problemet er, at virkeligheden er værre end selv mine mest pessimistiske fantasier om den. Altså: For det første må jeg stoppe bilen flere gange og finde en sut frem og trøste, før vi overhovedet forlader matriklen. Når vi når til børnehaven, er Bette E næsten faldet i søvn, men vågner selvfølgelig, så snart jeg parkerer. Så hun kommer i bæreselen, mens jeg traver den vidunderligt, hæsligt kæmpestore naturbørnehave rundt for at lokalisere en fem-årig og derefter traver op og ned ad nogle trapper for at krydse ud og tage mudret tøj med og den slags. Nu er Bette E igen stort set faldet i søvn - men vågner naturligvis, når hun skal i autostolen. Eventuelt bliver hun ammet lidt på forsædet, mens Liv kravler rundt skiftevis på hende og mig og aer os i ansigterne med sine vidunderligt, hæsligt sorte fingre og råbesynger ELLI ELLI ELLI ER SÅ SØØØØØØD. Efter mælk, gråd og sutte-terapi kommer Bette E i autostolen en gang til og klynker på vej til skolen.

Nogle dage når hun at falde i søvn, og jeg lister autostolen diskret ud og marcherer SFO'en rundt for at lokalisere en syv-årig... trapper og larm og flyvende klodser og en baby, der selvfølgelig vågner i den sygt tunge autostol, nu den ikke længere befinder sig i en bil. Og jeg har ondt-ondt af Elli, der på den måde betaler prisen for det rigtige børnehavevalg og det rigtige skolevalg (de kunne jo også have gået lige på den anden side af vejen) og måske også en lillebitte smule ondt af mig selv, så jeg slår nogle indre handler af: Hvis vi kommer helskindet igennem det her i dag, må jeg drikke to kopper kaffe, når vi kommer hjem. Den slags.

Andre dage vågner hun, så snart jeg har parkeret på skolens p-plads og kommer - nu helt klatøjet og pylret af alt den søvn-tortur - i bæreselen en gang til, før vi vandrer ind og forsøger at lokalisere Sønne.

Og nårhja, så skal vi jo ud i bilen en gang til, og autostol og ELLI ELLI ELLI ER SÅ SØØØØØØD, og jeg forsøger at være max nærværende og spørgende overfor mine to store børn, mens mine hænder sætter sved-aftryk på rattet.

Heldigvis bruger de deres hellige halv times daglige skærmtid, så snart vi kommer hjem, de to store, så Bette E og mig kan ligge i ske og spise lidt (hende), græde lidt (hende, evt os begge to) og sove lidt (absolut kun hende).

Og inde i hovedet er der naturligvis stemmer, der råber, at jeg bør tage mig sammen, og at alle andre har det meget hårdere, og kom nu for fanden, og hvor svært kan det være. Men jeg nægter at lytte til dem, stemmerne. Jeg er for gammel og for børne-rig og har saftsusemig tænkt mig at GØRE noget. I stedet for at skælde mig selv ud. Jeg skal bare lige finde ud af, hvad det er.

17 kommentarer:

  1. Er der ikke mulighed for, at manden henter nogle dage? Eller at en bedste/veninde kan se efter E, mens du henter? Jeg kender udemærket problematikken. Min yngste var SÅ dårlig til at sove om dagen og bare han blev sat (sovende) i barnevognen, mens jeg hentede den store - ja, så vågnede han og jeg måtte løbe ud og have ham med ind i børnehaven. Suk... Det er vist bare forældrenes lod, den der dårlige samvittighed. Jeg håber, det snart bliver bedre for jer. Kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Det der er jeg enig i. En mor er på barsel for at passe baby. Far må på bane i afhentningssituation - ingen børn dør af lidt længere dage.

      Slet
  2. Hvor langt er der rundt? Vi har lejet en Christianiacykel (med el), som var perfekt til afhentning: autostolen kunne stå i ladet, og hele cyklen tages med på legepladsen for at lede. Sov mindsten, røg babyalarmen på, mens der lige blev hentet muddertøj og krydset af. Med elmotoren kan man snildt have to børn og baby i ladet. Totalt lifesaver her på matriklen!:-)

    SvarSlet
  3. Åh, dét husker jeg godt! SÅ dårlig samvittighed!

    Jeg tog afsted en time eller mere før hentning, så jeg kunne gå en tur og få passet den lilles søvn en (lille bitte) smule ind i programmet - men det eneste der rigtig hjalp, var at yngsten blev større og ikke skulle sove hele tiden.
    Stort kram til dig!

    SvarSlet
  4. Åh, altså jeg er glad for mine unger er store. Jeg ville gerne give gode råd men har ingen. Jeg var heldig manden kunne hente og så bor min mor også tæt på os. Så hun hjalp lidt med aflevering. Tænker eller evt. el-cykel med trailer, der kan afmonteres og bruges som klapvogn kind of i afhentning øjemed. Måske ældste kan cykle? Eller det for langt. Sorry har ikke et brugbart råd. Håber det lige pludselig er det ok bliver nemmere.

    SvarSlet
  5. Det lyder HÅRDT og ikke særligt rart for dig og E. Hvis jeg var i din situation, tror jeg at jeg kunne stresse lidt hver dag over den afhentning. SÅ - kan det på nogen måde arrangeres anderledes? Er der andre børn i nærheden, der går i samme Bhv eller skole, hvor forældrene fast en dag eller to om ugen, kunne køre børnene med hjem. Bare sådan en ordning, hvor de bliver sat uden for huset og du står i døren og tager i mod. Det kræver jo ikke det store af andre, der ikke har en lille baby at køre et barn med hjem på den måde. Kan din mand hente et par dage om ugen? Kan du gøre det den omvendte vej - så du henter din søn først og han så passer Elinor i bilen, mens du løber ind i børnehaven? Kan børnehaven hjælpe lidt - måske ved at du fortæller om udfordringen og spørger om de vil hjælpe med at din datter får besked 10 min før du kommer, hvor hun så pakker hendes ting selv og står ved indgangen (store legepladser er skønt - men hæsligt, når man skal hente og er lidt presset). Små fif - men til sammen kan de måske gøre en svær hverdagssituation lidt lettere.

    SvarSlet
  6. I er søde og kloge!

    I første omgang skal jeg klart køre den modsatte vej - altså til skolen før børnehaven. Det har jeg gjort enkelte gange, og så har Sønne kunne passe Elli i bilen, mens jeg (helt svedig og stresset) har storket rundt for at finde mit midterste barn. Det er klart en bedre mulighed (men kræver, at den bette falder i søvn, før vi rammer børnehaven, ellers gider hun ikke sidde i autostolen).

    Deres far har desværre ikke mulighed for at hente, han er pt. først hjemme ved seks-tiden. Og vi har jo valgt skole i nabobyen i stedet for ovre på den anden side af vejen, så jeg kender ikke lige nogen, hvor geografien passer i forhold til, at de lige skulle kunne smide Sønne af på vejen. Jeg har ellers virkeligt gransket min hjerne. Og bedsteforældrene bor enten meget langt væk eller har meget travlt med andre ting...

    Det ville også være fantastisk, hvis Liv bare kunne blive kastet over hegnet (det skete en dag ved et tilfælde og gjorde hele hente-situationen SÅ meget bedre), men jeg har svært ved at se det ske sådan mere systematisk. Det er en meget Erik Sigsgaard-agtig børnehave, hvor børnene altid kan finde de voksne, men hvor de voksne ikke altid kan finde børnene, og jeg har svært ved at ramme et præcist klokkeslet (amning, sutte-stop, trøste-stop osv). Men for filan det er en fristende tanke. Jeg har også overvejet at lade Sønne cykle de små fire kilometer hjem selv, men det er måske alligevel liiiige fresh og dårlig-samvittigheds-fremkaldende nok, når han kun er syv år.

    Men: Jeg er ved at researche på elcykler med lad. Cykelruten er sygt, sygt bakket og lidt over ti kilometer lang, så jeg ved ikke, om det mest er en god ide i fantasien - men vi må nok lade det komme an på en prøve. Jeg undersøger også muligheden for at få et eller andet pålideligt ungt menneske (der har fri hver dag ret tidligt...) til at passe Ellinor en times tid om eftermiddagen, så jeg kan hente uden hende. To dage i sidste uge passede en sød bofælle hende (og hun sov sødt i slyngevuggen i mens), og det var helt, helt, helt fantastisk. For os alle sammen. Men ferien er slut, og de fleste bofæller er i fuld sving igen med egne børn og jobs og liv.

    SvarSlet
  7. Her skal tænkes ud af boksen, synes der er mange gode ideer oppe. Kunne du snakke med sfo'en om at du ringede 10,min før du kom og han påstod klar til at gå. Synes også du skal snakke med børnehaven on at de kunne have din datter klar hvis du ringede før du kom. Hvis du forklarer at det er svært og hårdt, kunne de måske hjælpe bare et par gange om ugen. De voksne i dine børns institutioner er jo også mennesker og til at tale med. Uanset hvad har jeg medlidenhed med dig og du får al min sympati.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-) SFOen sagde allerede ved skolestart sidste år, at de ikke praktiserer den slags (de havde vist fået en del forespørgsler), men med alle de gode forslag, der er kommet, må der være et eller andet, der kan lykkes.

      Slet
  8. Uiiij akut langdistance-sympati-stress på dine vegne! Det lyder helt forfærdeligt. Jeg var aldrig overlevet det der, siger det bare. Håber det løser sig og sender jer masser af karma-kredit.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Jeg tror jo, at alle andre ville have overlevet det i fin stil (og at det bare er mig), der er pjevset... Så: Tak.

      Slet
    2. Ha ha, jeg synes det var rigeligt svært med to børn - både når de skulle afleveres og hentes begge to. Ikke meget fin stil over det. Jeg ville synes tre børn var en helt uoverstigelig udfordring og synes alle der klarer det bare nogenlunde hæderligt er super-ninjaer!

      Slet
    3. Jeg ved ikke, om jeg klarer det hæderligt. Det tror jeg faktisk ikke helt, jeg gør. Men vi kommer hjem i live alle fire hver dag, og det er da også noget!

      Slet
  9. Måske et pålideligt (ungt) menneske der kunne tage cykelturen med sønnen? En der gerne ville tjene en skilling på lidt motion... Eller er det for urealistisk? Åhh - på en eller anden (kortsigtet) måde fristes man bare til at give dem der kan "hjemmedag" - de der afhentninger var så stressende...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er satme en god ide. Hvis min Ellinor-babysitter-plan ikke lykkes, må jeg annoncere efter en skoleelev i de store klasser, der kan cykle ham hjem.

      Slet
  10. Jeg er jo, lige som dig, også blevet kastet ud i "kunsten" at hente to store børn, på henholdsvis skole og børnehave, med en lille baby i autostolen. Allerede efter dag 1, kunne jeg mærke på min ryg at det ikke duede. Den lille var sød og sovende hele vejen, MEN det er en KÆMPE stor idræts-SFO, hvor børnene kan være op til 8 forskellige steder på skolen(!), og så skal man ellers traske rundt med tung tung autostol for at finde sit barn. Jeg drønede dagen efter i BR og købte et armbåndsur, og fik lært den 7 årige klokken (ja, vi er lidt sene med det. Har ikke lige haft tålmodigheden til det). Det har været fantastisk, for når jeg svinger ind på skolens parkeringsplads kl. 15, så stor den 7 årige nu klar, og smutter ind i bilen - og så kan vi køre ned i børnehaven. I børnehaven skal vi selvfølgelig ind med autostol og det hele, men den er meget mindre end skolen, så det går...

    SvarSlet
  11. Fantastisk model. Hvis jeg havde en sove-baby, ville jeg forsøge mig med det samme. Min ryg (eller rettere: mit bækken) holder heller ikke til det i det lange løb. Hverken kæmpe-SFOen eller kæmpe-børnehaven.

    SvarSlet