mandag den 9. maj 2016

Statusrapport fra tunghedstræthedsland

Jeg vågner hver nat med plukkeveer, der bider mig i lænden og truer med snarlig fødsel.

Jeg vågner hver morgen med mindre smertefulde men helt konstante plukkeveer, der gør det meget svært at kravle ud af sengen.

I morges googlede jeg "fødsel uge 35" og græd af lettelse, da jeg læste, at det sgu nok skulle gå, uanset.

Alle, der tør sige noget til mig, siger: "hold da op hvor ser du træt ud!"
Jeg svarer, med lav, langsom stemme, at det skam er fordi, jeg er helt utroligt træt...

Og i morgen har jeg sidste-agtige arbejdsdag, hvor jeg skal stå foran flere forskellige forsamlinger og forestille at være den kvikke ekspert. Jeg satser på, at jeg ikke føder inden. Og jeg regner med, at min gamle ven, Adrenalin, bærer mig igennem og gør min hjerne klar og klog. Ellers kommer de stakkels mennesker til at høre mig snakke timevis helt off-topic om fødsler og graviditets-gener, som er de to hovedtemaer i mit trætte hoved pt.

"Vi glæder os til, at vi får dig igen," siger Manden og fantaserer om en dag, hvor jeg går mere end jeg kravler, og hvor han bliver moderat mindre alenefar til Sønne og Bette.
Jeg glæder mig også.


7 kommentarer:

  1. Let it go, som vi siger inde på mit arbejde. Neonatalen, that would be. 35 uger er fint-fint med os.

    SvarSlet
    Svar
    1. Joh... men jeg plejer bare at føde sådan nogle fine, færdige, tykke, sunde børn i uge 40. Det gider jeg også godt nu. (På den anden side: Hvis bare jeg overlever de næste par dages arbejde og deadlines, lover jeg at prøve at lade være med at være bitter uanset...)

      Slet
    2. PS Hvad sker der egentlig, hvis jeg føder hende nu her i uge 35? Altså hvad kan jeg forvente af bøvl? Google siger kun, at det nok skal gå, og så snart jeg læser mere detaljeret info, får jeg noia. Og plukkeveer. Kan du sige et eller andet, der både er ærligt og betryggende?!

      Slet
    3. Ærligt og betryggende er, at babys lunger er klar til verden udenfor. Og at den er stor nok til at holde varmen og spise og tage på. Hvilket er rimeligt gode skills at besidde som baby. Ærligt er også, at baby bliver lige lidt mere moden af de sidste uger derinde, både i krop og sind. Og sensitive børn er lige så perfekte som ikke-sensitive unger, men jeg tænker at du, ligesom mange af os andre, ikke synes, man behøver at rage til sig af ekstra features. Så lad den bare blive derinde lidt endnu, sidsten, og rag istedet til dig af opvartning i den udstrækning, det er tilgængeligt! Men altså, uge 35 er ikke farligt, vel! Just in case!

      Slet
    4. Det ER betryggende. Tak. Jeg planlægger at beholde hende så længe indenbords som muligt... vi er rigeligt dygtige til at lave sensitive børn (én ud af to indtil videre) helt uden at føde dem for tidligt. Jeg trøster mig i øvrigt med, at hele systemet stod i ring om mig ved sidste graviditet og råbte PRÆMATUR - og at jeg alligevel endte med at gå et helt døgn over tid. Mon ikke det samme sker denne gang, selvom jeg tror, jeg skal føde, sådan cirka hver anden time.

      Slet
  2. Da jeg var gravid med nummer 3 (efter 2 fuldstaendigt ukomplicerede graviditeter de foerste to gange) var jeg simpelthen SAA traet. Blandt mit livs knap saa stolte oejeblikke var at slaebe mig hjem fra boernehave og SFO med de 2 store, hvorefter fjernsynet blev taendt med sleep funktion og den 3 og 6 aarige fik at vide, at "I kan bare vaekke mor naar fjernsynet slukker". Hold ud! det skal nok gaa godt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Og ohyes! Jeg som ellers har en rødglødende, spelt-agtig foragt for at lade elektroniske devices passe min børn kører sygt meget iPad for tiden. Det værste er, når Sønne insisterer på at se Top Gear, hvor jeg bliver nødt til at læse underteksterne og derfor ikke kan falde helt i søvn...

      Slet