lørdag den 22. december 2012

Vi opretholder spændingen i Carportens julekalender lige til det sidste: Bliver det mon jul i år?!

Vi skulle have besøgt Smukke Naboer. I stedet for blev vi syge igen.

Eller det vil sige: Sønne fik feber. Og jeg blev endegyldigt sindssyg. To uger har jeg tilbragt her på stuens tyve kvadratmeter med tiltagende pylrede børn og opspilede psykoøjne, der har stirret stift ud på Beders tristgrå blæsevejr og forbandet forstæderne, drengens ringe helbred og mine egne manglende evner til at kaste mig ind bag rettet i Lupoen og stikke af fra det hele uden at skulle involvere en Oddergris.

Hvem der bare havde en StreetCoffee lige nede om hjørnet, siger jeg bare.

... og så vågnede Sønne og talte sort og kastede op. Nu havde han ellers lige spist aftensmad, for første gang i et par uger.

Jeg bliver så træt, så træt, så træt.

"Jeg forstår godt, du synes, at Beder er et fængsel i de her dage," sagde Manden i et af sine mange forsøg på at anerkende min sindssyge væk.

And I do. Men i det mindste er der mere spænding i vores egne juleliv end i Bamses Fordømte Julerejse, som vi ser troligt (mindst) engang om dagen. For bliver det mon jul i år? Når Manden mon indtil byen og får flået et eller andet ned af hylderne til mig? Når vi at købe de sidste gaver? Bliver hele familien så vanvittig, at vi begynder at gnave i træet juleaften, mens vi bjæffer højt? Overlever vi overhovedet så længe? Bliver jeg smidt ud hjemmefra, fordi alle ord der kommer ud af min mund er brokke-ord?

Få svarene i 23. afsnit af carportens julekalender. Måske.

2 kommentarer:

  1. daaaaamn - bobler x 1000, når du kan slippe væk. Vi mødes på midten, skt. pauls!

    SvarSlet