- at bage surdejsbrød.
- at kende forskel på ukrudt og ...krudt. It's true. Jeg kan kende en mælkebøtte fra en stokrose, men det er så det. Hvad er fx krydderurter, og hvad er ukrudt i de pæne bede foran køkkenvinduet? Og der bliver grønnere og grønnere mellem fliserne. På en måde er det pænt.
- at købe ind med tanke på fraværet af aften-åbne kiosker. Så jæs, jeg er på den vildeste sukkerafvænning, fordi jeg ikke kan løbe ned på hjørnet og købe mit lakridsfix, men skal jeg ved ikke hvor mange kilometer hen og ned og op igen. Sundt. Træls.
- at smile pænt til alle dem, der siger noget i retning af: "Er I flyttet i hus!? Jamen så må du jo være gravid! Tillykke!!" Nix. Vi havde bare klaustrofobi. Og muligheden. (Muttigruppen tog det køligt. De var mere forundrede over iPhonen: "Har DU sådan én?" Jamen hvad udstråler jeg? Kærlighed til mikrolejligheder uden moderne kommunikationsmidler? Foragt for alt småborgerligt og materielt?)
onsdag den 25. august 2010
Fire hus-ting, man ikke lærer på en uge...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
ad pkt 2: du må lige booke en tid hos en landskabsarkitekt i din omgangskreds. Hun kan med garanti pege de mest bevaringsværdige planter ud. Og så kan hun lave en fin skitse hvoraf det fremgår at det langhårede græs og vilde urter skam er der med vilje! Der er intet der gir street-cred i parcelhusuniverset som begrebet 'arkitekttegnet have'.... Jo, det skulle da lige være hvis I meldte jer ind i Haveselskabet, men jeg fornemmer at du lige skal akklimatiseres en smule mere, inden du er klar til det skridt :-)
SvarSletI øvrigt: Dejligt at du blogger, så man kan følge lidt med!
Kh (Store-)Mette
Og tillykke med huset i øvrigt :-)
SvarSlet