Så jeg har ventet. Og ventet og ventet. Til i dag.
I dag har været en ok dag.
Jeg har i glimt været mig selv.
Sønne har i (mindre) glimt været sig selv.
Ellinor har spist leverpostej med hele kroppen og klappet og hvinet.
Mine mareridt er stoppet (7-9-13). Efter godt en måned med lutter hæslige, hæsblæsende drømme, hvor jeg fór vild i fremmede lande og hele tiden havde glemt at aflevere bilnøgler og husnøgler og kom for sent til toge og havde forkerte flybilletter - og vågnede forpustet og i hæsligt humør - drømte jeg i vinterferien om et bryllup på Frederiksberg Rådhus. Med en tyk, dansende giftefoged iført sort, stram velour. Han dansede ned ad midtergangen i rådhussalen, baglæns, mens brudeparret dansede med, forlæns, i samme gakkede takt.
Siden da har jeg ikke haft mareridt, og dét har så slået igennem på dagsformen i dag. Ligesom det selvfølgelig hjælper, at vinterferien er slut, og der er færre børn (vanvittigt kriseramte og knapt så vanvittige og kriseramte) på matriklen i løbet af dagen.
Natten har været en ok nat, altså.
Og i dag har været en ok dag.
Åhh, det var dejlig for jer alle sammen med lidt glimt af ro og normalitet! Med hensyn til den dansende og velourklædte giftefoged, så oplevede jeg desværre intet af den slags da jeg selv blev viet på Frederiksberg Rådhus for år tilbage. Valgte tilsyneladende den forkerte dag OG den forkerte giftefoged. Bugger!
SvarSletDu kan overveje at hyre en tyk entertainer i velour til et kobberbryllup?!
SletOk er ok! Knus fra os
SvarSletOk er ok! Knus til jer også.
SletDen drøm lyder ganske enkelt fantastisk.
SvarSletdejligt med lidt mere ro, og søvn. Alt må gerne blive godt, eller i det mindste bedre.
Uden ok dage ind i mellem, bliver man gungrende vanvittig... I dag har været en dårlig dag, men jeg kan stadig huske i går - så det går.
SletÅh, men så det godt med minder
Sletbasics click here to read resource right here visit helpful resources
SvarSlet