lørdag den 26. december 2015

Mor har altid ret. Systemet tager altid fejl.

Vi er her endnu.

Jeg skriver ikke meget, for hvad skal jeg skrive? Dét, jeg allerede har skrevet tusind gange? Noget der rå-sviner folkeskolereformen (der har jeg vist også været...)? Noget der udleverer den lokale folkeskole eller de voksne, der gør deres bedste? Noget der udleverer Sønne?

Det tænker jeg lidt over. Mens dagligdagen og skolestressen gør mine arme og hoved så tungt, at det er svært at tænke og skrive. I ser det for jer.

Men nu er det ferie. Vi har sovet. Vi har julet. Vi har krammet. Vi har slet ikke haft ondt i hovedet.

Og vi har været i svømmehallen lige nu her tidligere på dagen. Og ved I hvad der skete? Sønne svømmede af sted (uden vinger, bælter eller andre hjælpemidler) i den smukkeste, smukkeste brystsvømning. Som han har lært sig selv.

(Og hvorfor dét nu skulle være noget særligt, forstår man bedst, hvis man har fulgt med i svømmeholds-gate aka "historien om, hvordan den lokale svømmelærer effektivt forsøger at give drengen vandskræk.")

Vi tog Sønne af svømmeholdet i sin tid, fordi det gjorde mere skade end gavn, og fordi det virkede straight up tåbeligt. Så plaskede vi anerkendende i varmt vand i et års tid, og voila: Drengen har lært sig selv at svømme.

Én morale kunne selvfølgelig være, at Sønne er en særlig dreng, der ulig andre børn har brug for helt særlige rammer, og at vi sikkert har fejlet et eller andet sted i opdragelsesprocessen. Men det er forkert. Den rigtige morale (som man er velkommen til at overføre 1:1 til sit eget liv) er, at man (kraftedme) skal lade være med at lytte til lærere, eksperter, trænere og andre autoritetstyper, når de modsiger ens mavefornemmelse. Og fornuft. Og barn. Jeg kunne godt have kigget på Sønne i svømmehallen dengang og tænkt, at han var skingrende skør og kylet ham i vandet, mens jeg skældte ud. (Jeg havde lyst, men ikke ret længe ad gangen.) Jeg kunne også være blevet ved med at lokke med is og honning-indsmurte trusler og holdt VED, for skal man måske ikke holde ved? Men drengen havde tydeligvis brug for noget andet. Han fik noget andet. Og han lærte sig selv at svømme.

Og alle levede lykkeligt til deres dages ende (og jeg roste mig selv uforbeholdent for, hvad jeg betragter som min hidtil største succes som forælder).

Nu skal jeg bare lige finde ud af, hvordan jeg bedst overfører moralen på Sønnes færd gennem uddannelsessystemet. Så skal I bare se løjer.

8 kommentarer:

  1. Først:Dejligt at du er tilbage på bloggen for en stund!
    Dernæst: Det er så tydeligt at Sønne (som min autocorrect hele tiden retter til 'skønne') er havnet i den familie i hele verden, der passer allerbedst til ham..... det er man bare ikke et sekund i tvivl om, når man læser dine ord ...

    Og ja så skal han have lært at både crawle, svømme, flyde og træde vande igennem skolesystemet, og det lyder sgu lidt tungt lige nu ... Håber så meget at der snart kommer en eller anden form for gennembrud, der kan gøre det af med hovedpine og generel dårlig skolekarma.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Virkeligt, virkeligt tak. Problemet med skolesystemet ift svømmeholdet er, at det er lidt svært bare at melde Skønne-Sønne ud og lave home-schooling-swimming... Men det kan godt være, at han skal meldes ud af folkeren. De fremragende, åbenlyse alternativer hænger bare ikke på træerne.

      Slet
  2. Halløj igen - dejligt du er tilbage (siger den relativt nye læser!) - det er altså skønt, som du rammer plet! Jeg har netop taget Mindste Pode af hans svømmehold af helt samme årsager (Mindste Pode, ikke at forveksle Mellemste Pode, som er ham, der har det svært i skolen). Mindste Pode er fire og et halvt, og startede til svømning i august som semi-vandskræk. Er nu stoppet til svømning i december som totalt vandskræk... Dum og diktatorisk svømmelærer uden forståelse for, at der findes børn, der ikke er ellevilde med det dersens vand... Og nu har jeg sagt stop. Tænker at vi tager hul på det om nogle år igen i mere venlige omgivelser end det var tilfældet her i efteråret.... Tillykke med Sønne, sikke en sejr!
    Godt nytår!
    Kærligst, Mor-monsteret fra skøreliv.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - og tillykke med din egen beslutning! Jeg anbefaler varmt, lavt vand...

      Slet
  3. Det lyder som en dejlig ferie.
    Børn skal ikke være kede af at gå i skole! I har jo talt med lærerne. Har I også haft fat i ledelsen? Jeg synes det lyder som en rigtig træls start, Sønne har fået og er - med mit krndskab til systemet - overbevist om, at skolen gerne vil hjælpe.
    Det er så hårdt for en familie, når et barn ikke trives :-/

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har været til trivselssamtale med både lærer, pædagoger og selveste skolelederen. De er søde og lydhøre, sådan helt generelt (selvom jeg er uenig med lederens måde at drive skole på, men det kommer næppe bag på nogen). Jeg tror, jeg skriver et selvstændigt indlæg om samtalen lige om lidt...

      Slet
  4. Jahh, vi skal i svømmeren

    SvarSlet