fredag den 14. marts 2014

Verdens bedste vuggestue #2

OK. Så Manden nævnte søvn-gate overfor en vidunderlig pædagog, der ikke var involveret. Hun ville "tage det med videre" og nævnte, at de havde været underbemandede den dag.

Fantastisk undskyldning.

Og jeg afleverede i morges og kunne dårligt kigge nogen af de voksne i øjnene. Så bare på de små unger og tænkte:

Hvem af jer, var det, der fik lov til at skrige sig i søvn?

Skriger I jer alle sammen i søvn?

Har mit barn skreget sig i søvn?!

Hej ondt i maven!

Vi bliver nødt til at gøre et eller andet mere. For vores egen skyld men så sandelig også for ungernes skyld. Det er bare svært, hvad det lige skal være, og hvordan jeg lige skal gribe det an. Jeg er en ængstelig og meget konfliktsky type (undtagen på skrift), og jeg nød fandme at være det nemme, kvikke barns nemme, kvikke mor.

Hvad ville I gøre? Hvad ville I sige? Og ville I sørge for at sladre til resten af forældregruppen (på et tidspunkt)?! Hjælp!

12 kommentarer:

  1. Av av, vores nr. 2 er lige ved at blive kørt ind i, hvad vi (i vores naivitet??) tror, er verdens bedste vuggestue (nr. 1 var der også), men bliver sgu paranoid af sådan en historie... Ååååh, ved ikke hvad du skal gøre... Er der ikke en leder eller noget pædagogisk tilsyn, man kan henvende sig til? Synes det er ubærligt. Måske et skifte til ny vuggestue eller dagpleje (men hvorfor skulle man stole på dem???), men stadigvæk skal der råbes op på vegne af de børn, der bliver i vuggestuen. Lad endelig høre mere om historien, helst med en happy end, tak (a la "he-hvor-sjovt-det-var-en-stor-misforståelse".. men det er nok usandsynligt).

    SvarSlet
    Svar
    1. Spørg helt eksplicit til deres søvnpædagogik, så du kan få ro i sjælen (eller handle og lave revolution), når du hører, hvad de siger. Og nope, det her var ingen misforståelse... der skal nok komme en opfølgning.

      Slet
  2. Jeg ville sporenstregs gå ind på lederens kontor, oplyst hvad jeg hørt, gøre opmærksom på, at jeg synes det er fuldstændigt uacceptabelt, fortælle hvem det var, give lederen en uge til at give mig en redegørelse over, hvad de agter at gøre, for at den slags ikke gentager sig, samtidig med at jeg vil fortælle lederen, at det er et valg fra mig side ikke at tage det op i forældrebestyrelsen, da jeg forudser det vil skabe megen uro, men at jeg gør det, hvis ledelsen ikke kan forsikre mig om, at den slags aldrig gentager sig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Good point med forældrebestyrelsen. Det kort vil jeg klart spille. Vil du eventuelt gå med, så jeg kan gemme mig lidt bag dig, hvis jeg får behov?!

      Slet
  3. Puh, der er svært, men du bør nok lægge konfliktskyheden fra dig og gøre nogenlunde som Anonym nr 2 foreslår; banke i bordet over for lederen og meddele, at den den manglende reaktion (manglende lyst til reaktion) på skrigende/grædende børn er uholdbar/uhørt/uacceptabel, og at du gerne vil vide, hvad hun - lederen - vil gøre for at sikre, at det aldrig sker igen. Dyb indånding og pøj pøj!

    SvarSlet
    Svar
    1. Dyb indånding PLUS et hurtigt vodkashot. Tror jeg.

      Slet
  4. Jeg er fuldstændig enig med Anonym og Fruen i Midten!!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er alle enige. Spørgsmålet er bare, om jeg kan sige de rigtige ord (i den rigtige skriftstørrelse), når det gælder. Host.

      Slet
    2. Du kunne også skrive et brev til lederen i stedet. Det gjorde jeg, da jeg klagede over naboens gøende hund. Bad hende læse brevet, mens jeg ventede og så snakkede vi om det.
      På den måde fik jeg hverken råbt eller mumlet uforståeligt....

      Slet
    3. God mulighed. Jeg prøver at snakke først, og hvis ingen ord kommer ud, må jeg skrive et brev.

      Slet
  5. Enig! Jeg er også den konfliksky type - og undrede mig stille i sin tid over, at min tillidsfulde, udadvendte og glade lille dreng ikke var glad for at gå i vuggestue - indtil en afløser med dårlig samvittighed en dag fortalte mig, hvordan han tilbragte 30-40 minutter alene på badeværelset hver dag efter sin middagslur, fordi pædagogen insisterede på at han selv skulle tage sine strømper på, og hvordan børnene blev passificeret i en babygynge udendørs i op til en time ad gangen fordi der var underbemanding. Jeg bad med det samme om en samtale med lederen og kontaktede kommunen med en klage og bad om, med det samme, at få min søn overflyttet til en anden institution. Vi satte ikke vores ben der igen, og ugen efter begyndte han i en anden vuggestue. Og her ser han aldrig betuttet ud når han skal afleveres....

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej nej nej nej! Det kan jeg næsten ikke holde ud at læse! Stakkels, stakkels din dreng - og jer. Forhåbentlig skrev du også med store, fede bogstaver på facebook/vuggestuens gavl, at INGEN andre bør sætte deres ben der! Fy for den lede.

      Og hey. Tak fordi du skrev. Nu kan jeg mærke raseriet igen, og det er godt for konfliktsky typer at have kontakt til, når man skal snakke med store bogstaver til en udglattende leder med uld i mund.

      Slet