onsdag den 23. oktober 2013

NEJ vi skal ikke

Sønne: Moah, skal vi ikke nok have en baby i vores familie?

Mig: Æh... nej.

Sønne: Mo-ah, skal vi ikke nok!? Hvorfor ikke?

Mig: Æhm, det skal vi bare ikke lige -

Sønne (der tydeligvis har fået en form for aha-oplevelse): Mor! Hvordan FÅR man egentlig en baby ind i maven?

Mig (synker noget og blinker meget hurtigt med øjnene): Jo, altså... Man starter med at, æh, finde en far...

(og det er så her, jeg kommer i tanker om Sønnes ven, hvis mor er selvvalgt enlig, og retter mig selv)

... de FLESTE starter med at finde en far, og så, æh, så -

Sønne (har fået endnu en aha-oplevelse og afbryder - heldigvis - glædestrålende sin stammende mor): Men mor, vi HAR jo allereje en far! Så kan vi godt få en baby i familien! YES! Så bliver jeg storebror til TO, og Livse bliver lillesøster til TO!

Liv: YES! Mig ha lille baby!

Mig: ...

15 kommentarer:

  1. He he, skønt :-) Så er det godt at vide, at der er sutter i tepotten ...

    SvarSlet
    Svar
    1. He. Ja. Men dem giver Livse ikke fra sig!

      Slet
  2. Ha ha.... nu hænger du på den ...

    eller... ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg hænger ikke på barnet... (heldigvis!) Men jeg hænger nok på snakken om, hvor de der børn egentlig kommer fra. Og det er næsten lige så svært at overskue som en baby, synes jeg.

      Slet
  3. Så er det bare at gå i gang. Når nu I allereje har en far ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ohno. Det kan godt være, at vi (allereje) har en far, der (allereje) godt kan overkomme et barn til. Men mor kan ikke.

      Slet
  4. Er relativt ny læser af din blog, så vil benytte lejligheden til at sige tak for gode, finurlige indlæg :-)
    Det er altid lidt cute, når børn gerne vil have mindre søskende. Min datter på 7, som er enebarn, spørger jævnligt. Men jeg glider af, for det sker ikke - jeg fik fjernet livmoderen pga. celleforandringer for nogle år siden. Jeg spekulerer på, hvor gammel hun skal være, før jeg skal forklare hende tingenes rette sammenhæng, for hun vil helt sikkert blive ked af dén endegyldige melding.
    Og mht. hvor de der børn kommer fra: Jeg havde en kollega, som - da sønnen på 5 spurgte - forklarede PRÆCIST hvordan man får børn. Han syntes, det var det klammeste, han nogensinde havde hørt, og han spurgte ikke mere til det!

    SvarSlet
    Svar
    1. Selvtak! Og sikke en omgang med livmoderen... det bliver svært at forklare.

      I øvrigt så tror jeg det fortsætter for evigt - altså det mindste barn vil altid være ked af, at der ikke kommer flere. Vi har nogle bofæller, hvis barn nummer fire (!) blev helt ulykkeligt over udmelding om, at hun altså ikke kunne forvente nogensinde at blive storesøster. Forældrene købte en erstatningskat til hende, og det hjalp en anelse...

      Slet
    2. Det var en god pointe - at den mindste altid gerne vil have en yngre søskende. Den vil jeg huske. Det med katten, not so much. Ikke alle her i husstanden elsker katte ;-)

      Slet
  5. Jeg glæder mig til at høre, hvordan din fortælling om befrugtning bliver:-) Det er så sjovt, når de små mennesker begynder at stille nysgerrige spørgsmål, som vipper os lidt af pinden af ren befippelse!

    Jeg er barn af ret flippede forældre, så jeg synes jeg tog snakken med min dengang 6 årige datter ret roligt og fortalte det som det var. Men til gengæld blev jeg hylet ud af den, fordi hun blev ved at sige, at man først kan lave babyer, når man er gift!!! Hvad er det nu for et gammeldags, borgerligt barn jeg har fået mig?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahaha!

      Du kan eventuelt skrive din snak ned som en slags inspiration til os, der (til stor overraskelse for os selv) har svært ved at få det forklaret.

      Slet
  6. Baby-snakken er ingenting i forhold til spørgsmålet "Hvorfor har man blod?". End ikke Google kunne give mig et ordentligt svar på dét spørgsmål, så jeg kunne oversætte det til str. snart-fire-år. En ung dame stoppede midt på gaden og erklærede, at hun godt lige ville blive og høre svaret. Det kan hun så komme til at vente en rum tid på. Jeg stod dér midt på Pilestræde og sprællede foran to sæt forventningsfulde børneøjne og et sæt lige dele forventningsfulde og fornøjede fremmede dame-øjne og ønskede, at jeg havde hørt lidt bedre efter i biologitimerne. Er der en doktor/biolog/klogeåge på linjen? Og i så fald; hvorfor har man blod?

    SvarSlet
    Svar
    1. Klogeåge er lige nedenfor, se bare :-)

      Og altid dejligt at blive quizzet med fremmede som tilskuere...

      Slet
  7. Viggo talte om i går at hvis han skulle have en lillesøster skal hun hedde 'Havregryn'. Så det... øh. Jeg synes vi skal tegne en tegneserie til sønne om reproduktion, mellem cava og tapas i Barca. Jeg mindes at have givet Alvin en udførlig forklaring om sengegymnastik, haletudser, celledeling og navlestrenge osv.
    Hvorfor har man blod? er det ikke noget med at det er kroppens måde at transportere ilt og næring og affaldsstoffer rundt i kroppen? Lige som en slags motorvej fuld af lastbiler med slik og skrald? Sagde humanisten...

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes, at Havregryn lyder som et helt perfekt navn (især hvis I permanent er gået bort fra Bingocrepisculetralala). Og jeg glæder mig MEGET til at tegne forplantningen på en lille katalansk serviet...

      I øvrigt er din forklaring af blod meget overbevisende. Sandelig.

      Slet