mandag den 22. april 2013

Ja, vi bor på landet

 

Ja, vi har en lege-traktor af mærket John Deer. 

Og ja, vi går i træsko og laver aftensmad over bål og saver med motorsav (nogle af os).

Vi kigger ud over de grønnende marker og kører langsomt, langsomt bag store, fedtede landbrugsmaskiner.

Nogle af os rynker på næsen, fordi her lugter af gylle.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal synes om det alt sammen.

12 kommentarer:

  1. Nøø, men hende dér - hun har vist styr på det.
    Det er det der med provinsen, den sniger sig ind på én. Og så nyder man den pludselig og vil aldrig undvære den igen. Det tror jeg i hvert fald.

    kh M.

    SvarSlet
    Svar
    1. Er det sandt? Altså det med provinssnigeren? Det vil jeg gerne høre noget mere om...

      Slet
    2. Ja, det tror jeg i hvert fald selv på. Eller også er jeg bare blevet mere kedelig end jeg selv gik rundt og troede...

      Slet
  2. Det er nok livet det her - og hold kæft hvor er hun sød!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeps. Verdens bedste dame er hun.

      Slet
  3. Jeg har skrevet det før, men gør det igen...du sælger livet uden for storbyen ret godt:-) Måske du ikke helt ved, hvad du skal synes om det alt sammen, men jeg synes det lyder skønt.

    Jeg er desuden vild med, at I turde tage springet og kaste familielivet ud på landet. Så kan jeg følge med her og samle mod til at forlade Frederiksbjerg imens:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg prøvede netop at skrive et slags mod-indlæg. For at bevise, at landet ikke er lutter lagkage. Det gik virkeligt dårligt, men det er vist, fordi klokken er blevet for mange, og jeg har drukket for meget cola.

      Slet
    2. Det er bare fordi jeg læser det med vi-kan-godt-fungere-udenfor-ringgaden-øjne. Jeg ser kun idyllen og lugter ikke gyllen. Føler mig så klaustrofobisk i lejlighed, men er samtidig ved at dø af skræk blot ved tanken om at flytte væk herfra. Væk fra venner lige ved siden af, skole, børnehave, torvet og det hele.

      Slet
    3. Hehe. Idyllen og gyllen. Det er det, med vennerne, der er det værste. At vi ikke liiige kan mødes på en legeplads eller over en kop kaffe. Og TANKEN om, at vi ikke lige kan gøre det. Det er svært at forklare. Det var ikke engang, fordi jeg svømmede i buddies i Århus - de fleste bor jo for hulen i København. Men der er bare færre venner (og færre legepladser og kopper med kaffe) i God Bedre Beder. Jeg vil gerne uddybe ved lejlighed. Over kaffe fx.

      Slet
    4. Det med vennerne er også min største frygt. At miste muligheden for spontanitet i forhold til at mødes. Eller lige cykle på cafe, når manden er kommet hjem og ungerne puttet.
      Uddybning over en kop kaffe lyder godt:-)

      Slet