onsdag den 20. februar 2013

Lyse tider (og sukkerchok) i vente

Sneen er væk. Nu er de marker, man kan se ud af vinduet på Oddergrisen, brune i stedet for hvide.

Det er et godt tegn.

Og Manden er hjemme med syge Sønne. Der kun sked en enkelt gang i bukserne i nat og vist nok er holdt op med at gylpe op, som han selv siger.

Og jeg befinder mig på mit kontor langt-langt fra Beder, og der kommer en lille smule sol ind gennem vinduet.

Og min kontorbuddy har netop stillet cola og wienerbrød på mit skrivebord.

Det lysner.

5 kommentarer:

  1. Din kontorbuddy er en keeper - ligesom manden, der bliver hjemme. I morges ville mine unger have mig til at kaste en snebold på ruden, da jeg afleverede dem i institutionen. De godtog overhovedet ikke at der kun lå nok til at jeg kunne få et par fnug samlet mellem pege- og tommelfinger. Men mig - jeg dansede nærmeste tilbage til bilen. Nu bliver det fandme snart forår!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen jeg har så mange mandlige keepers i mit liv, faktisk. Hvis ikke det var fordi, det var så fandens koldt, tror jeg, jeg ville være helt fyldt af taknemmelighed. Forår shall come!

      Slet
  2. Det lysner helt sikkert! Cola og wienerbrød må bestemt være dét der skal til i disse tider:-) Måske vi i virkeligheden er ramt så voldsomt af sygdom, fordi spiser for meget palæo og for for lidt sukker?

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi spiser meget lidt palæo og bliver meget syge... måske vi simpelthen burde spise nogle flere nødder og røde bøffer. Hm.

      Slet