søndag den 10. juli 2011

Den store, fede mor-løgn. Men det var ikke med vilje.

BetteLiv og jeg var til polterabend i går. 30 damer, (mindst) fire gravide maver og to bebser: BetteLiv og en kollega på seks uger. Kollegaens mor var bleg og træt og blankøjet og lignede til forveksling mig, da jeg var førstegangsmutti. For det var selvfølgelig dét, hun var. Og derfor fik hun også straks stress af at se mig vimse lykkelig og endda medium-udsovet rundt blandt gode, københavnske veninder.

Hvis der er noget, jeg ikke vil, er det at give førstegangsmødre stress.

Jeg vil hellere kramme dem og ae dem og sige, at alting bliver bedre og nemmere lige om lidt. Og at dem, der virker overskudsagtige som regel er fulde af løgn&lort og sidder og græder ned i en daiquiri om et års tid og klager over, at det var meget hårdere at blive forældre, end de lige turde indrømme.

Nå.

Men krammede og aede jeg damen og sagde alle disse gyldne ord? Nænej. I stedet havde jeg adskillige små-samtaler med hende a la denne her:

Bleg førstegangsmutti: Jamen jeg forstår SIMPELTHEN ikke, at du overhovedet er med. Hvordan kan du stå? Hvordan kan du gå? Er du ikke ved at dø af træthed? Hun er jo ikke engang tre uger gammel.

Speedet andengangsmutti (me, that is): Ved du hvad? Jeg har fået TO gange fire timers søvn i nat, så jeg er nærmest helt... speedet af søvn...

Bleg førstegangsmutti: ... (Ligner én, der tænker noget i retning af: "fuck, skal jeg klare mig med fire timers søvn? Er det meningen? Er mit søvnbehov eventuelt så højt, at jeg ikke kan magte at være mor?")

Speedet andengangsmutti: (Har ikke helt afkodet førstegangsmuttis ansigtsudtryk og fortsætter glad og ufortrødent) Altså hendes storebror sov sammen med mormor og morfar, så jeg sov helt til klokken otte. Det er derfor, jeg er så frisk. Normalt står han op klokken lidt i seks og råber MOAHMOAHMOAH, og så er det jo lissom bare om at stå op og lave havregrød, iggå.

Bleg førstegangsmutti: ... Klokken seks? Suk. Hej-hej.

Ajmen for hulen. Jeg kunne jo godt have fortalt hende, at jeg uden undtagelse er ved at kaste op, når nogen råber MOAHMOAHMOAH af mig klokken lidt i seks. Og at jeg tit tuder af udmattelse før klokken 22. Og at jeg stresssvedte hele det første halve år af Sønnes liv. Over sådan cirka alt.

I stedet for var jeg så med til at opretholde den store, fede løgn om Overskudsmoren. Helt uden at ville det.

Jeg tror eventuelt, at jeg må stalke førstegangs-damen på facebook og skrive hende et par sandheder. Og en undskyldning.

3 kommentarer:

  1. Når man kender dig lidt bedre end overfladisk polterabend-smalltalk over babyliften/moseskurven så er det jo altså netop det du er så fantastisk god til: at afmontere mor-løgnen.
    Samtidig med at du giver en lyst til at få børn og tro på at det hele nok skal gå. Hvilket jo er en ret så svær balance; altså både at bevare optimisme & gåpåmod - OG en realistisk accept af at livet kan være opslidende og enormt trættende indimellem.
    Og som kommende førstegangsmutti med blanke øjne og potentielt overforbrug af daiquiries (det er da også på tide!) glæder jeg mig sådan over at have fulgt dit mutti-liv både med nummer et og to og føler mig mere rustet til at tage det sure med det søde og ikke lade mig gå på af perfektheds-noia.
    Ja. Det var så bare det jeg ville sige. Hej!
    Og tak!

    SvarSlet
  2. Selvtak. Og skål for fanden! Godt at jeg i det mindste ikke morlyver overfor de nærmeste. Må så bare træne i at lade være overfor de fjerneste også.

    SvarSlet
  3. Nå men skal jeg lige undersøge hvor i byen man kan få alkoholfri daiquiries før kl. 11?

    SvarSlet