tag:blogger.com,1999:blog-4707218267577215286.post7464005323952710652..comments2024-01-08T12:15:24.651+01:00Comments on Carport og noia: #7 Uden Ellinor. Noget om et traume.Carportognoiahttp://www.blogger.com/profile/01057082229735864059noreply@blogger.comBlogger13125tag:blogger.com,1999:blog-4707218267577215286.post-38080408534830472862017-02-18T23:01:03.983+01:002017-02-18T23:01:03.983+01:00Åh. Jeg kan se, at det er 199 dage siden, du skrev...Åh. Jeg kan se, at det er 199 dage siden, du skrev dette indlæg, men det står lysende skarpt for mig, når jeg læser dine ord. Og får ondt i maven. Hvor er det en forfærdelig uhyggelig og barsk historie, du har været igennem og bærer med dig. Jeg får også ondt i maven, fordi fødslen af min søn, der om få dage fylder to, dukker frem igen. Min historie er slet ikke så barsk som din, men der var noget med en kop, tre-fire forsøg på at presse ham ud uden presseveer, mens lægen trak i ham, så han havde en stor hudafskrabning, da han kom til verden. Ikke den naturlige vej for han måtte skubbes tilbage, så de kunne forløse ham ved akut kejsersnit (Sætningen 'Nu er jeg hård ved dig' trak grimme minder frem). Efter et mislykket forsøg på at lægge epidural blev jeg lagt i fuld narkose, og var derfor ikke ved bevidsthed, da min søn mødte verden for første gang. Jeg så ham først timer senere. Jeg følte og føler stadig, at jeg blev snydt for noget. At jeg ikke duede. At jeg ikke kunne føde mit barn rigtigt. Og jeg frygter meget at skulle føde igen, selvom jeg virkelig ønsker mig et barn mere og gerne snart vil være gravid igen. <br /><br />Jeg forstår virkelig godt, at du stadig bærer på dit traume. For jeg bærer stadig på mit. Tak fordi du rørte mig, og fordi du delte. <br /><br />- TrineAnonymousnoreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-4707218267577215286.post-10143470260813576722016-12-16T23:22:46.618+01:002016-12-16T23:22:46.618+01:00Fik det nogensinde konsekvenser for nogle fagperso...Fik det nogensinde konsekvenser for nogle fagpersoner? <br />Sikke dog et forløb!! Jeg har haft to fantastiske hjemmefødsler, men den udvikling du oplevede er måske svær at tage højde for! Eller er den? Det undrer mig at jordemoderen kender din forhistorie; lader dig bløde 1 liter; prøver at fjerne den med hænderne. Er det helt reglementeret? Tinenoreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-4707218267577215286.post-65425677904612343052016-08-16T08:43:32.436+02:002016-08-16T08:43:32.436+02:00Jeg ved godt at du prøver at have en positiv tone ...Jeg ved godt at du prøver at have en positiv tone her i det sidste indlæg, men jeg bliver simpelthen så gal over at de er så nærige med blodet. Hvad f.... skal det til for!<br />Jeg ved præcis hvilken forskel det kan gøre at få blod når man mangler. Fordi jeg med det samme fik fire poser (velsagtens fordi jeg blødte i hovedet på en overlæge på hospitalet). Og jeg gik fra at være ved semi-bevidsthed til at være ok frisk på få timer. Jeg havde lyst til at vaske blodet af og få almindeligt tøj på. Og jeg var i stand til at vaske blodet af og få almindeligt tøj på. Den slags ved jeg at man ikke skal tage for givet (for har også prøvet det modsatte). Jeg havde ondt, meget ondt, men kroppen og hovedet fungerede i øvrigt ok. <br />Det betyder simpelthen så meget for starten af ens nye forældreskab at man ikke starter i blod-underskud. Lige efter en fødsel er da et dumt tidspunkt for kroppen selv at skulle kravle sig op af hullet. Når det er så enkelt at hjælpe den på vej.<br />For at betale lidt tilbage har jeg været bloddonor siden jeg stoppede med at amme, selv om jeg ved Gud hader nåle. Jeg ønsker virkelig at mit blod også får lov til at hjælpe nybagte mødre der mangler, så de kan få en god start. Uanset hvor de har blødt... Stop så med den nærighed og underlige bureaukratiske regler.Netenoreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-4707218267577215286.post-85760430522095903282016-08-07T13:47:27.088+02:002016-08-07T13:47:27.088+02:00Selvtak. Og jeg kunne næsten også høre violinerne ...Selvtak. Og jeg kunne næsten også høre violinerne selv :-)Carportognoiahttps://www.blogger.com/profile/01057082229735864059noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-4707218267577215286.post-63099563187153376032016-08-07T13:47:06.115+02:002016-08-07T13:47:06.115+02:00Tak. Og jeg kan heller ikke helt forstå det - og e...Tak. Og jeg kan heller ikke helt forstå det - og endnu mindre forstå, hvordan man i lyset af dét har valgt IKKE at give blod. Carportognoiahttps://www.blogger.com/profile/01057082229735864059noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-4707218267577215286.post-66924411444612175782016-08-07T13:46:26.484+02:002016-08-07T13:46:26.484+02:00Jeg kender kun to, der har været ude i nogenlunde ...Jeg kender kun to, der har været ude i nogenlunde det samme (altså at moderkagen sad fast) - men det er gået op for mig, at jeg kender virkeligt, virkeligt mange, der har oplevet en eller anden grad af traumatisk fødselsforløb, som de har døjet med længe efter. Som om det ikke er udfordrende nok at have fået et nyt barn! Jeg har kunnet finde én bog om fødselstraumer, og den er satme dårlig (jeg fik det dårligere af at læse den...). Når jeg engang bobler af energi og overskud igen (hm), må vi overveje at skrive en ny... Og ja, professionel hjælp skal der til. I vores tilfælde har det ikke nyttet at råbe: Vi har bare måttet betale. Og det har virkeligt været dét værd.Carportognoiahttps://www.blogger.com/profile/01057082229735864059noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-4707218267577215286.post-40255097068639794692016-08-07T13:17:40.911+02:002016-08-07T13:17:40.911+02:00Igen, det er så forståeligt at det har været et tr...Igen, det er så forståeligt at det har været et traume for dig. Og igen, jeg er virkelig glad for at du deler. For ingen skal gå gennem noget som dig og komme ud på den anden side uden noget hjælp. Min anden fødsels var et traume for mig. Det kan jeg se i dag. På ingen måde at sammenligne med din historie, men hvor ville jeg gerne have vidst at mine følelser bagefter var normale og jeg skulle have insisteret, ja råbt på at få nogle professionelle at tale med om forløbet. Kh BirgitteBirgitte Bhttps://www.blogger.com/profile/17279423234408993588noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-4707218267577215286.post-42014708402832104382016-08-07T04:49:58.474+02:002016-08-07T04:49:58.474+02:00Kære du. Jeg har lige snakket om din blog historie...Kære du. Jeg har lige snakket om din blog historie med min søster, der er børnelæge. Hun kunne slet ikke forstå hvordan du nåede at overleve hele turen ind til sygehuset uden at bløde ihjel. Føj for en omgang og hvor var det dog godt at slutningen blev god.Henriettehttps://www.blogger.com/profile/06765265528043611877noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-4707218267577215286.post-75079097258609169832016-08-06T08:09:01.121+02:002016-08-06T08:09:01.121+02:00Jeg hører violinerne spille, mens rulleteksterne k...Jeg hører violinerne spille, mens rulleteksterne kører henover det smukke billede af de to voksne med Ellinor i stuen, en dør der bliver åbnet og to glade søskende, der kommer tumlende ind. <br />Tak fordi du delte fortællingen om den grufulde efter-fødsel - og stort tillykke med 10-årsdagen. <br />HelleAhttps://www.blogger.com/profile/00972892900400451384noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-4707218267577215286.post-849632549444478672016-08-04T12:42:08.301+02:002016-08-04T12:42:08.301+02:00Det lyder nu rimeligt traumatiserende - bare på en...Det lyder nu rimeligt traumatiserende - bare på en anden måde. Det er rigeligt nok at skulle forholde sig til en ny og større familie uden også at skulle konfronteres med en kronisk sygdom! Carportognoiahttps://www.blogger.com/profile/01057082229735864059noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-4707218267577215286.post-30524452049967626042016-08-04T12:41:29.545+02:002016-08-04T12:41:29.545+02:00Aj men for helvede altså hvor er jeg ked af, at du...Aj men for helvede altså hvor er jeg ked af, at du skulle opleve det! Jeg kan virkeligt godt forstå både følelsen af snydthed og tristhed og kan kun anbefale at lave samme øvelse som mig: At skrive det hele ned så detaljeret som overhovedet muligt. Jeg ville ønske, jeg havde gjort det samme med Sønne, hvor det fik lov til at sidde og skurre for længe (selvom jeg heller ikke dengang ville have betegnet det som direkte traumatisk). Og eventuelt en enkelt time med en psykolog... Og naturligvis, vigtigst af alt, en snarlig tur til Jylland og kaffe!!<br />khCarportognoiahttps://www.blogger.com/profile/01057082229735864059noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-4707218267577215286.post-42202020618699983492016-08-03T15:33:17.358+02:002016-08-03T15:33:17.358+02:00Kære søde Mette,
Jeg har læst din historie.. 1000...Kære søde Mette,<br /><br />Jeg har læst din historie.. 1000 tak fordi du deler.<br />Jeg fødte for lidt over en uge siden verdens dejligste dreng, ved verdens dejligste fødsel. 2 timer og så var han ude. Men oplevede, ligesom dig, en moderkage der ikke ville løsne sig. Jeg blev kørt til operation og mistede 2 liter blod - på trods af at jeg befandt mig på et sygehus. Hvis jeg ikke havde været på sygehuset tror jeg slet ikke jeg havde overlevet - de 2 liter fossede virkelig ud af mig på absolut ingen tid. Da de kørte mig væk fra min nye dejlige dreng, og den nybagte far for 3. gang, tænkte jeg på din historie. Jeg tænkte "hvis Mette overlevede, så gør jeg også - jeg er trods alt på et sygehus". Din historie hjalp mig virkelig. Tak for det.<br />Jeg er ikke decideret traumatiseret. Det hele gik jo så fint, og jeg kom på operationsgangen, til opvågning, og var sammenlagt væk fra min nye dreng i godt 1 time. Alligevel kan jeg godt føle mig lidt snydt for den første time, hvor man bør ligge hud mod hud, mor mod baby, og mærke at råmælken løber. Jeg har også haft mange tudeture, og der er ikke mange der kan forstå hvorfor jeg har været ked af det, når det hele jo endte godt, og lægerne havde det hele under kontrol.. Pyha.. Jeg synes det var hårdt. Ikke mindst bagefter, hvor man er afkræftet og groggy, lykkelig og ked af det på én gang.<br />Kh Sara (fra din første mødregruppe). Ps. lad os mødes til nogen barsels-kaffe-baby-hygge..Anonymousnoreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-4707218267577215286.post-82474006176598564512016-08-03T14:03:58.822+02:002016-08-03T14:03:58.822+02:00Sørgelig og alligevel en fantastisk historie at læ...Sørgelig og alligevel en fantastisk historie at læse. Fordi det jo endte godt. Jeg ikke oplevet noget der overhovedet ligner dit trauma men jeg fik sclerose midt i anden graviditet, så måske jeg lidt forstår tingene skal bearbejdes. Igen tak fordi du deler din historie.<br />https://hvisvindenvender.blogspot.dk/p/london-til-dk.htmlMettehttps://www.blogger.com/profile/14544485968186311655noreply@blogger.com