Der er nogle dage, der starter med en Sønne der råber - nej skriger - JEG VIL IKKE I BØRNEHAVE, DU KAN GÅ I DIN EGEN BØRNEHAVE, DUMMEDUMME MOR.
Og hvor Sønnes dårlige humør smitter af på Manden, som kommer hjem fra børnehaveaflevering med sort røg ud af ørene. Og hvor røgen får mig til at hoste og sprutte og blive i ligeså dårligt humør.
Og hvor Livse har verdens dårligste mave.
Og hvor eftermiddagen trods alle gode fortsætter og aftaler om nicht mehr hjemmearbejdsplads byder på en revisor i den meget rodede stue... som sidder der i sit jakkesæt og stirrer stift ud i luften, mens Sønne overdøver al regnskabssnak med et JEG VIL UD TIL FAAAAAR, HVORFOR MÅ JEG IKKE GÅ UD TIL FAAAR, HVORFOR SKAL FAR ARBEJDE, DUMMEDUMME MOR. Og hvor han i sin desperation over ikke at måtte være med til regnskaber slår sin mor men kommer til at ramme sin lillesøster, så man ender med at sidde, tre mand høj (og lav) hylende på køkkengulvet.
Og hvor det tager halvanden time at putte ulykkeligt mindstebarn. Så man bagefter må ligge sig i fosterstilling og ae lidt på sin iPhone. Og hvor man - mens man ligger der - falder over dét her billede, som man tog på vej hjem fra børnehaven:
Så megen rigdom i én barnevogn! Det kan godt være, de er nogle møgunger (med nogle møgforældre) nogle gange. Men de er også mine to ynglingsmennesker i hele verden. Og de bor her sammen med mig. OG de sover. OG jeg har slik. OG i morgen er der atter en dag, som jeg saftsusemig håber er bedre end den her.
(OG, slår det mig, jeg klæder ikke mine børn så kønsneutralt på, som mine bloggerier lægger op til...)
Hihihi, er sikker på de er blå og lyserøde hver eneste dag ;))) de er godt nok nogle dejlige og kønne børn! Håber jeres lørdag er dejlig og fyldt med lørdagshumør.
SvarSletKram C.
Tak! Den blev bedre, den næste dag. Thank God (og vejret og søvnen).
SletTak for en god blog. Jeg har lige lavet et indlæg med omkring en blogaward, som jeg bl.a. har tildelt dig, fordi jeg altid nyder at læse dine indlæg.
SvarSlethttp://frkstruds.blogspot.com/2012/03/blog-award.html
... og jeg siger tak og tak og tak!
Slet